|
|
Romertal
Romertal er et talsystem, som stammer fra Etruskerne (se kilde 1), og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.
Baggrund
Det etrustiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus - en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal.
I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse.
Regler for romertal
Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system:
- I=1
- V=5
- X=10
- L=50
- C=100 (Centum)
- D=500
- M=1000 (Mille)
- Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4
- Hvis et lille tal skrives efter et stort tal lægges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6
- Der må kun stå ét lille tal foran et større tal.
- Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden.
- En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000
De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er:
- MMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 4.998 og
- MMMDDDCCCLLLXXXVVVIIIMMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 5.002.998
Øvrige bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel:
- O=11
- F=40
- R=80
- Y=150
- H=200
- K=250
- G=400
- Q=500
- N=900
- P=400 eller 4000
Der foruden har der en gang eksisteret et tegn, der minder om et sammensat CD, (en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.
Romertal fra 1 til 109
Bemærk at nul ikke findes:
| |
I |
II |
III |
IV |
V |
VI |
VII |
VIII |
IX |
| X |
XI |
XII |
XIII |
XIV |
XV |
XVI |
XVII |
XVIII |
XIX |
| XX |
XXI |
XXII |
XXIII |
XXIV |
XXV |
XXVI |
XXVII |
XXVIII |
XXIX |
| XXX |
XXXI |
XXXII |
XXXIII |
XXXIV |
XXXV |
XXXVI |
XXXII |
XXXVIII |
XXXIX |
| XL |
XLI |
XLII |
XLIII |
XLIV |
VL |
XLVI |
XLVII |
XLVIII |
IL |
| L |
LI |
LII |
LIII |
LIV |
LV |
LVI |
LVII |
LVIII |
LIX |
| LX |
LXI |
LXII |
LXIII |
LXIV |
LXV |
LXVI |
LXVII |
LXVIII |
LXIX |
| LXX |
LXXI |
LXXII |
LXXIII |
LXXIV |
LXXV |
LXXVI |
LXXVII |
LXXVIII |
LXXIX |
| LXXX |
LXXXI |
LXXXII |
LXXXIII |
LXXXIV |
LXXXV |
LXXXVI |
LXXXVII |
LXXXVIII |
LXXXIX |
| XC |
XCI |
XCII |
XCIII |
XCIV |
VC |
XCVI |
XCVII |
XCVIII |
IC |
| C |
CI |
CII |
CIII |
CIV |
CV |
CVI |
CVII |
CVIII |
CIX |
Eksterne henvisninger
- Kilde 1: mysteriousetruscans.com: Etruscan Language Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|