Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
MetallurgiMetallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.De fleste metalliske grundstoffer kan bedst anvendes i en legeret form f.eks. stål-, bronze- eller aluminium legeringer, og nogle næsten 100% rene grundstoffer som f.eks. halvlederne har deres egenskaber fra iblanding af en nøje kontrolleret mængde urenheder. Metallerne er stærkere end de fleste plastic-materialer og har større sejhed end de fleste stoffer, lavet af keramik. Modsat de ingeniører, der beskæftiger sig med metalliske komponenters statik, så interesserer metallurger sig for de mikroskopiske mekanismer, der får et metal eller en legering til at opføre sig, som det gør, dvs. de ændringer, der sker på det atomare plan, og som påvirker metallets (eller legeringens) makroskopiske egenskaber. Metallurgi anvendes på elektroniske materialer, da man bruger metaller som aluminium og kobber i kraftledninger, mens kobber og ædelmetaller bruges til de bittesmå, elektriske kredsløb på computerchips. Fagets viden bruges også inden for svejsning og lodning, som er to metoder til samling af metaller. Der er brugt mange kræfter på at forstå ét meget vigtigt sæt af legeringer, jern-kulstof, bedre kendt som stål. Metaludvinding er kunsten at adskille metaller, sædvanligvis i form af metal-oxider, fra deres malm og at rense dem til rent metal. For at omdanne metal-oxid til metal, må oxiden gennemgå en reduktion enten kemisk eller gennem elektrolyse.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |