|
|
Kryptologi
| Denne artikel er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at [ tilføje mere].
|
Kryptologi er læren om hemmeligholdelse af information. Ordet stammer fra græsk og består af kryptos der betyder hemmelig, og -logi der er betyder "læren om", ergo læren om det hemmelige.
Den kan opdeles i et par underkategorier:
- Steganografi, der er at skjule beskeder.
- Kryptografi, hovedemnet inden for kryptologien, herunder
- Kryptering, kunsten at kode tekst, så den bliver ulæselig for tredjepart.
- Kryptoanalyse, kunsten at få fat i den oprindelige besked ud fra den kodede, uden at kende krypteringsnøglen
- Nøgledistribution
- Signaturer
- Identifikation
- Dataintegritet (eng. authentication)
- Hashfunktioner (digitale fingeraftryk)
- Pseudo-tilfældige tal
- Mere eksotiske emner som
Kryptologi har været brugt hele vejen op gennem historien, og er en kamp mellem kodeskaberne (kryptograferne) og kodebryderne (kryptoanalytikerne).
Kryptologiens historie
- I det gamle Grækenland var blandt andet permutationskoder benyttet, ved hjælp af en skytale.
- En general i Romerriget sendte en hemmelig meddelse ved at barbere alt håret af en slave, tatovere beskeden på hovedbunden, og derefter lade håret gro ud, og sende slaven af sted (et eksempel på steganografi).
Den moderne kryptologi er baseret på avanceret matematik (især diskret matematik, talteori, gruppeteori, lineær algebra, sandsynlighedsregning og informationsteori), og kræver computere (og dermed kendskab til beregningskompleksitet, algoritmer mm.) for at kode og afkode meddelelser. Desuden har man ved hjælp af fundamentale fysiske principper skabt ubetinget sikre kommunikationskanaler. Det ser også ud til at kodeskaberne er betydeligt foran kodebryderne.
Kilde
- Douglas R. Stinson: Cryptography - Theory and Practice. CRC Press, 1995. ISBN 0-8493-8521-0.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|