Kryptering

Kryptering refererer også til den proces, der omdanner den oprindelige information til information, der er ulæselig for trediepart. Dekryptering refererer til den modsatte proces.

Table of contents

1 Introduktion 2 Symmetrisk Kryptering 3 Asymmetrisk Kryptering 4 Praktisk kryptering 4.1 De svage led 5 Kvantekryptering 6 Diverse noter 7 Se også

Introduktion

I praksis sker dette ved, at informationen (klartekst, eng. plaintext) omdannes ved hjælp af en krypteringsnøgle til information (ciffertekst, eng. ciphertext), der ideelt set er ulæselig for tredjepart, hvis denne ikke har nøglen. Dette sker ved hjælp af en algoritme, der kan være matematisk eller ikke-matematisk i sin natur. Cifferteksten transmitteres derefter til modtageren, der ved hjælp af sin nøgle omdanner cifferteksten tilbage til den oprindelige klartekst.

Symmetrisk Kryptering

I symmetrisk kryptering benyttes samme nøgle til kryptering og dekryptering.

Blandt ofte anvendte symmetriske krypteringsalgoritmer er DES, Triple DES (3DES, der bl.a. bruges i Dankort-systemet), IDEA og AES.

Asymmetrisk Kryptering

I asymmetrisk kryptering (også kendt som public key-kryptografi) benyttes to forskellige nøgler (typisk opdelt som den hemmelige og den offentlige nøgle) til kryptering og dekryptering. Nøgleparret er som Yin og Yang; har den ene nøgle krypteret en bid information, kan kun den anden dekryptere den. Det er bemærkelsesværdigt, at ikke engang den nøgle, der har krypteret informationen, kan dekryptere cifferteksten.

Det kan umiddelbart undre, at asymmetrisk kryptering kan virke. En analogi fra den virkelige verden kan illustrere princippet: A ønsker at kunne modtage en hemmelig leverance fra B. En tredjepart C må ikke kunne få fat i den hemmelige leverance, og når først den er afsendt, må B heller ikke kunne få fat i leverancen. A sender en hængelås til B, men beholder nøglen. B låser leverancen nede i en kasse og sender den til A. A åbner kassen med sin nøgle.

De mest kendte asymmetriske krypteringsalgoritmer er RSA og Diffie-Hellmann.

Praktisk kryptering

Praktisk kryptering kombinerer typisk symmetrisk og asymmetrisk kryptering. I praksis er symmetrisk kryptering flere størrelsesordener hurtigere end asymmetrisk kryptering. Derfor anvendes følgende strategi, der får det bedste af begge verdener:

• A ønsker at sende information (klarteksten) til B.
• A genererer en tilfældig krypteringsnøgle, der kaldes sessionsnøglen (eng. session key).
• A krypterer klarteksten med den tilfældige nøgle og den symmetriske krypteringsalgoritme.
• A krypterer den tilfældige nøgle med B's offentlige nøgle og den asymmetriske krypteringsalgoritme.
• A sender den krypterede klartekst og den krypterede nøgle til B.
• B dekrypterer den krypterede nøgle med sin hemmelige nøgle (B har nu den symmetriske nøgle, som A genererede tilfældigt).
• B dekrypterer cifferteksten ved hjælp af A's symmetriske nøgle (B har nu klarteksten).

På grund af amerikanske regler om eksport af stærk kryptering er der frigivet mange produkter og computerprogrammer, der har indbyggede begrænsninger i nøglelængderne (i visse tilfælde ned til 40 bits), så det er muligt at finde nøglen inden for en overskuelig tid alene ved at lade en computer afprøve samtlige mulige nøgler fra en ende af (eng. brute force attack). Restriktionerne er stort set ophævede, men mange af de berørte programmer bruges endnu i stor udstrækning.

Kvantekryptering

Diverse noter

• Af sikkerhedsgrunde er det ofte hensigtsmæssigt at komprimere data inden kryptering, idet redundans vil give en tredjepart bedre mulighed for at bryde krypteringen.
• Det eneste krypteringssystem, der beviseligt er 100 % sikkert, er det såkaldte one-time pad. Her er nøglen er lige så lang som klarteksten, og nøglen må ikke genbruges. Dette er for besværligt til de fleste praktiske anvendelser, men er blevet anvendt i praksis, bl.a. til den "Røde telefon", der forbandt Det Hvide Hus i Washington med Kreml i Moskva.
• Kryptering bliver sjældent brudt pga. svagheder i selve algoritmen. Oftest drejer det sig om fejl i implementeringen eller andre menneskelige fejl.

• Hashing (matematisk algoritme)
• Introduction to Cryptography fra PGP corporation (PDF)

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.