Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kapitalisme

Kapitalisme er defineret som privat ejendomsret til produktionsmidlerne. Dette er dog en ren økonomisk anskuelse. I realiteten forudsætter kapitalisme også, at der er et grundlag for den private ejendomsret tilproduktionsmidlerne: der må være enighed om, at et menneske har ret til ejendom, eller i det mindste må der være en udøvende magt ("stat"), som beskytter det enkelte menneskes ret til denne ejendom mod overgreb (bedrageri, tyveri, vold, hærværk o.a.).

Anskuelserne om kapitalisme varierer meget, afhængigt af betragterens politiske overbevisning.

Liberalister, konservative og visse anarkister anser privat ejendom som en forudsætning for samfundets eksistens og som et udtryk for et naturligt menneskeligt forhold til verden og naturressourcerne.

Socialister, kommunister og anarko-syndikalister betragter derimod privat ejendom enten med skepsis eller med foragt, da disse grupper anser besiddelse af ejendom som en grundlæggende uretfærdig forskelsbehandling, som opretholdes ved favorisering af visse mennesker fra statens side, eller sågar gennem undertrykkelse.

Specielt Karl Marx gjorde sig til fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da han i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og udbytning af arbejderklassen (lønansatte). Det skal dog også understreges, at Marx forsøgte at ændre den grundlæggende defintion på "en kapitalist" fra "privatejer" til "menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve", dvs. et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor folk arbejder for vedkommende.

Den kontroversielle kapitalismeteoretiker, Michael L. Rothschild har i sin bog, "Bionomics", udtalt, at hvad vi kalder kapitalisme (eller fri markedsøkonomi) er ikke en "-isme", men et naturligt forekommende fænomen. Man behøver med andre ord ikke en ideologi for at opnå, hvad der forekommer én naturligt - uanset om det er indtagelse af føde, kønnet formering eller ejerskab til ting eller territorium. Ud fra denne betragtning er ejerskab således ikke "kun" et fænomen, men en forudsætning for et væsens eller en arts eksistens.

Table of contents
1 Litteratur
2 Se også
3 Modsat
4 Eksterne henvisninger

Litteratur

Michael L. Rothschild: Bionomics, 1. udgave 1990 ISBN 0805010688

Se også

Modsat

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: