|
|
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende). Alkalimetaller er medlemmer af den første hovedgruppe i det periodiske system. Ordet kalium stammer fra [al kalja (arab.) Plantenaske].
Egenskaber
|
|
| Alment
|
| Navn, Symbol, Atomnummer
| Kalium, K, 19
|
| Serie
| Alkalimetaller
|
| Gruppe, Periode, Block
| 1(IA), 4 , s
|
| Tæthed, Mohshårdhed
| 856 kg/m3, 0.4
|
| Udseendet
| sølvhvidt
|
| Atomar
|
| Atomvægt
| 39.0983 amu
|
| Atomradius (beregnet)
| 220 (243) pm
|
| Kovalent Radius
| 196 pm
|
| Van der Waals-Radius
| 275 pm
|
| Elektronkonfiguration
| [Ar]4s[4s1
|
| e- 's per Energiniveau
| 2, 8, 8, 1
|
| Oxidationstilstande (Oxid)
| 1 (stark basisk)
|
| Kristallstruktur
| kubisk rumcentreret (bcc)
|
| Fysikalsk
|
| Aggregattilstand (Magnetisme)
| fest
|
| Smeltepunkt
| 336.53 K (63.38°C)
|
| Kogepunkt
| 1032 K (759°C)
|
| Molart Volumen
| 45.94 ×10;10-3 m3/mol
|
| Fordampningsvarme
| 79.87 kJ/mol
|
| Smeltevarme
| 2.334 kJ/mol
|
| Damptryk
| 1.06×10-4Pa bei __ K
|
| Lydhastigher
| 2000 m/s bei 293.15 K
|
| Forskelligt
|
| Elektronegativitet
| 0.82 (Pauling-Skala)
|
| Specifisk Varmekapacitet
| 757 J/(kg*K)
|
| Elektrisk ledeevne
| 13.9 106/m Ohm
|
| Varmeledningsevne
| 102.4 W/(m*K)
|
| 1. Ionisieringsenergi
| 418.8 kJ/mol
|
| 2. Ionisieringsenergi
| 3052 kJ/mol
|
| 3. Ionisieringsenergi
| 4420 kJ/mol
|
| 4. Ionisieringsenergi
| 4420 kJ/mol
|
| 5. Ionisieringsenergi
| 7975 kJ/mol
|
| 6. Ionisieringsenergi
| 9590 kJ/mol
|
| 7. Ionisieringsenergi
| 11343 kJ/mol
|
| 8. Ionisieringsenergi
| 14944 kJ/mol
|
| 9. Ionisieringsenergi
| 16963.7 kJ/mol
|
| 10. Ionisieringsenergi
| 48610 kJ/mol
|
| Mest stabil isotop
|
| Isotop
| Naturlig forekomst
| t1/2
| ZM
| ZE MeV
| ZP
|
| 39K
| 93.26%
| K er stabil med 20 Neutroner
|
| 40K
| 0.012%
| 1.277 E9y
| beta-
epsilon
| 1.311
1.505
| 40Ca
40Ar
|
| 41K
| 6.73%
| K er stabil mit 22 Neutroner
|
|
| NMR-Egenskaber
|
|
| 39K
| 41K
|
| Kernespin
| 3/2
| 3/2
|
| gamma / rad/T
| 1.248e7
| 6.852e6
|
| Modtagelighed
| 0.000508
| 8.4e-5
|
| Larmorfrekvens ved B="4".7T
| 9.33 MHz
| 5.12 MHz
|
|
SI-Enheden og Standardbetingelser bliver brugt,
medmindre angivet anderledes.
|
Kemisk set udviser kalium og alle andre alkalimetaller stor reaktionskraft, hvilket skyldes at de kun indeholder én uparret elektron i den yderste skal. Kalium overgår således også Natrium.
Med vand reagerer kalium heftigt under dannelsen af kaliumhydroxid og frigivelsen af brint. Reagerer kalium med et halogen, så dannes der et salt.
Som metal har kalium den typiske metalliske "farve", stor elektrisk ledningsevne, evnen til at udsende elektromagnetisk stråling ved høje temperaturer eller når metallet bliver exciteret af energirige andre stråler.
På grund af alkalimetallernes høje reaktionskraft forekommer kalium aldrig ubundet i naturen. I normal luft bliver overfladen af metallisk kalium oxideret indenfor nogle få sekunder, hvorved den får en blåligt glimtende overfalde.
I tør ilt brænder kalium med en violet flamme til Kaliumhyperoxid KO2. I fugtig luft reagerer det videre med vanddampen og kultveilte til Kaliumcarbonat.
I flydende ammoniak kan kalium, som alle andre alkalimetaller, opløses, hvorved der dannes en violet opløsning.
Med Halogenene Brom og Iod omsætter kalium sig under detonation til de tilsvarende
Halogenider.
Forekomst
I naturen forekommer kalium kun som kation i forbindelser. I havvand andrager den gennemsnitlige koncentration ca. 0,38 gK+/l.
Naturligt forekommende kaliumholdige mineraler er:
- Sylvin - KCl
- Sylvinit - KCl * NaCl
- Carnalit - KCl * MgCl2 * 6 H2O
- Kainit - KCl * MgSO4 * 3 H2O
- Schönit - K2SO4 * MgSO4 * 6 H2O
- Polyhalit - K2SO4 * MgSO4 * MgSO4 * 2 CaSO4
- Orthoklas (Kalifeldspat) - K]AlSi3O8
Dannelse
Biologi
Vandopløslige Kaliumsalte bliver brugt som gødningsmiddel, idet planternes rødder ret nemt kan optage disse salte i modsætning til de i landbrugsjord naturligt fortrinsvist forekommende Kaliumsilikatforbindelser.
Vigtige kaliumholdige gødningsmidler er:
- Kaliammonsalpeter
- Nitrophoska
- Hakaphos
Kalium er som Mineral essentiel, altså livsvigtig, fremfor alt i dens funktion som natrium-Antagonist (modspiller), se Na-K pumpen.
Teknisk anvendelse
Metallisk kalium har kun ringe teknisk betydning, idet det kan erstattes gennem det billigere natrium.
Ellers kendes følgende anvendelsesområder:
- Kaliumoxid som gødningsstof (potaske)
- Kaliumnitrat som skydepulver
- Kaliumcarbonat i glasindustrien
- Eutektikum, NaK, som varmetransfermedium
Forbindelser
Eftervisning
Ved forbrænding farver kalium flammen rødligt-violet.
Historie
Kalium fik sit navn i det tyske sprogområde omtrent 1796 fra det arabiske ord for planteaske (al-qali = Aske, ekstraherbar fra planteaske) som følge af et forslag fra Klaproth. På engelsk og fransk bruges ordet potassium, fordi kalium kan ekstraheres fra potaske. Kortformen "kali" bruges i landbruget til at betegne gødningsstoffer med kaliumindhold.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
