Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende). Alkalimetaller er medlemmer af den første hovedgruppe i det periodiske system. Ordet kalium stammer fra [al kalja (arab.) Plantenaske].

Egenskaber
Kalium - Calcium
Na
K
Rb  
 
 
Det periodiske system
Alment
Navn, Symbol, Atomnummer Kalium, K, 19
Serie Alkalimetaller
Gruppe, Periode, Block 1(IA), 4 , s
Tæthed, Mohshårdhed 856 kg/m3, 0.4
Udseendet sølvhvidt
Atomar
Atomvægt 39.0983 amu
Atomradius (beregnet) 220 (243) pm
Kovalent Radius 196 pm
Van der Waals-Radius 275 pm
Elektronkonfiguration [Ar]4s[4s1
e- 's per Energiniveau 2, 8, 8, 1
Oxidationstilstande (Oxid) 1 (stark basisk)
Kristallstruktur kubisk rumcentreret (bcc)
Fysikalsk
Aggregattilstand (Magnetisme) fest
Smeltepunkt 336.53 K (63.38°C)
Kogepunkt 1032 K (759°C)
Molart Volumen 45.94 ×10;10-3 m3/mol
Fordampningsvarme 79.87 kJ/mol
Smeltevarme 2.334 kJ/mol
Damptryk 1.06×10-4Pa bei __ K
Lydhastigher 2000 m/s bei 293.15 K
Forskelligt
Elektronegativitet 0.82 (Pauling-Skala)
Specifisk Varmekapacitet 757 J/(kg*K)
Elektrisk ledeevne 13.9 106/m Ohm
Varmeledningsevne 102.4 W/(m*K)
1. Ionisieringsenergi 418.8 kJ/mol
2. Ionisieringsenergi 3052 kJ/mol
3. Ionisieringsenergi 4420 kJ/mol
4. Ionisieringsenergi 4420 kJ/mol
5. Ionisieringsenergi 7975 kJ/mol
6. Ionisieringsenergi 9590 kJ/mol
7. Ionisieringsenergi 11343 kJ/mol
8. Ionisieringsenergi 14944 kJ/mol
9. Ionisieringsenergi 16963.7 kJ/mol
10. Ionisieringsenergi 48610 kJ/mol
Mest stabil isotop
Isotop Naturlig forekomst t1/2 ZM ZE MeV ZP
39K 93.26% K er stabil med 20 Neutroner
40K 0.012% 1.277 E9y beta-
epsilon
1.311
1.505
40Ca
40Ar
41K 6.73% K er stabil mit 22 Neutroner
NMR-Egenskaber
39K 41K
Kernespin 3/2 3/2
gamma / rad/T 1.248e7 6.852e6
Modtagelighed 0.000508 8.4e-5
Larmorfrekvens ved B="4".7T 9.33 MHz 5.12 MHz
SI-Enheden og Standardbetingelser bliver brugt,
medmindre angivet anderledes.

Kemisk set udviser kalium og alle andre alkalimetaller stor reaktionskraft, hvilket skyldes at de kun indeholder én uparret elektron i den yderste skal. Kalium overgår således også Natrium.

Med vand reagerer kalium heftigt under dannelsen af kaliumhydroxid og frigivelsen af brint. Reagerer kalium med et halogen, så dannes der et salt.

Som metal har kalium den typiske metalliske "farve", stor elektrisk ledningsevne, evnen til at udsende elektromagnetisk stråling ved høje temperaturer eller når metallet bliver exciteret af energirige andre stråler.

På grund af alkalimetallernes høje reaktionskraft forekommer kalium aldrig ubundet i naturen. I normal luft bliver overfladen af metallisk kalium oxideret indenfor nogle få sekunder, hvorved den får en blåligt glimtende overfalde.

I tør ilt brænder kalium med en violet flamme til Kaliumhyperoxid KO2. I fugtig luft reagerer det videre med vanddampen og kultveilte til Kaliumcarbonat.

I flydende ammoniak kan kalium, som alle andre alkalimetaller, opløses, hvorved der dannes en violet opløsning.

Med Halogenene Brom og Iod omsætter kalium sig under detonation til de tilsvarende Halogenider.

Table of contents
1 Forekomst
2 Dannelse
3 Biologi
4 Teknisk anvendelse
5 Forbindelser
6 Eftervisning
7 Historie

Forekomst

I naturen forekommer kalium kun som kation i forbindelser. I havvand andrager den gennemsnitlige koncentration ca. 0,38 gK+/l.

Naturligt forekommende kaliumholdige mineraler er:

  • Sylvin - KCl
  • Sylvinit - KCl * NaCl
  • Carnalit - KCl * MgCl2 * 6 H2O
  • Kainit - KCl * MgSO4 * 3 H2O
  • Schönit - K2SO4 * MgSO4 * 6 H2O
  • Polyhalit - K2SO4 * MgSO4 * MgSO4 * 2 CaSO4
  • Orthoklas (Kalifeldspat) - K]AlSi3O8

Dannelse

Biologi

Vandopløslige Kaliumsalte bliver brugt som gødningsmiddel, idet planternes rødder ret nemt kan optage disse salte i modsætning til de i landbrugsjord naturligt fortrinsvist forekommende Kaliumsilikatforbindelser.

Vigtige kaliumholdige gødningsmidler er:

  • Kaliammonsalpeter
  • Nitrophoska
  • Hakaphos

Kalium er som
Mineral essentiel, altså livsvigtig, fremfor alt i dens funktion som natrium-Antagonist (modspiller), se Na-K pumpen.

Teknisk anvendelse

Metallisk kalium har kun ringe teknisk betydning, idet det kan erstattes gennem det billigere natrium.

Ellers kendes følgende anvendelsesområder:

  • Kaliumoxid som gødningsstof (potaske)
  • Kaliumnitrat som skydepulver
  • Kaliumcarbonat i glasindustrien
  • Eutektikum, NaK, som varmetransfermedium

Forbindelser

Eftervisning

Ved forbrænding farver kalium flammen rødligt-violet.

Historie

Kalium fik sit navn i det tyske sprogområde omtrent 1796 fra det arabiske ord for planteaske (al-qali = Aske, ekstraherbar fra planteaske) som følge af et forslag fra Klaproth. På engelsk og fransk bruges ordet potassium, fordi kalium kan ekstraheres fra potaske. Kortformen "kali" bruges i landbruget til at betegne gødningsstoffer med kaliumindhold.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: