Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Howard Phillips Lovecraft

Howard Phillips Lovecraft (kl 9, 20. August 1890 - 15. Marts, 1937) var gyser-forfatter, "antiquarian" og kritiker. Lovecraft opfandt den sidenhen så berømte "Cthulhu"-kunstmytologi.

Opvækst og ungdom:

Lovecraft kom fra en ærværdig New England - familie (på mødrene side kunne hans amerikanske aner føres tilbage til 1630), der desværre kommet ud for hårde tider: både hans fader og moder endte med at dø på et sindssygehospital, i faderens tilfælde på grund af hjerneskader forårsaget af syfilis. Lovecraft tilbragte derfor det meste af sin barndom alene i sin bedstefars store privatbibliotek(hans mor insisterede på, at han skulle "bære en maske" når han var ude i offentligheden, for ikke at skræmme fremmede med sit "frygtelige hæslighed", ifølge nogle kilder). Han var ganske fremmelig med en udmærket æstetisk intuition - hans tidligste bevarede digt, “The Poem of Ulysses”, blev skrevet i 1907, og han fik de fleste af sine idèer fra drømme - men var i det store og hele selvlært, da et skrøbeligt helbred (både fysisk og mentalt) afholdt ham fra en normal skolegang. Han blev tidligt ateistisk materialist - inspireret af den klassiske oldtids filosoffer, som han beundrede højt - men antog desuden mange af sin samtids tanker (såsom "racehukommelse") på et noget mere overfladisk plan: dette gør meget af hans litteraturkritik noget mindre relevant i dag, omend hans personlige vurderinger stadig er af stor værdi. Specielt bemærkelsesværdig er hans opgør med den victorianske sentimentalisme - Lovecraft selv skrev, at af alle århundreder var det 18. (en "nobelt elegant periode") og 20. (et "videnskabens århundrede") de bedste: det 19. var, ifølge ham, "en barbarisk tid".

Karriere:

Lovecraft brød ud fra sin isolation i 1913 ved udgivelsen af et læserbrev, hvori han hånede en vis Fred Jacksons romantiske historier for deres overfladiskhed. Debatten, der fra Lovecrafts side blev ført i episk digtform, inspireret af Dryden og Pope - gjorde ham bemærket i lokale litterære kredse, og han endte da også med at blive centrum for sin egen sådan, der blandt andet inkluderede "Conan"s skaber, Robert E. Howard. Lovecrafts tidlige stil lignede meget hans samtidige gyserforfatteres, men efter at have blevet forladt af sin jødisk - amerikanske kone, hattemagersken Sonja Haft Green, i den moderne storby New York tog hans forfatterskab en forbavsende drejning. Han udviklede en ny kosmologi, primært baseret på klassiske og teosofiske kilder, dog uden sidstnævntes ifølge ham selv "kedelige optimisme". Denne nye kunstmytologi tillod ham at udtrykke komplekse filosofiske begreber på et popkulturelt plan, og dets kosmiske perspektiv har inspireret næsten alle gyserforfattere siden.

Lovecraft som fiktiv forfatter:

Ifølge en kontroversiel teori var H. P. Lovecraft en opdigtet person. Forfatterkollektivet, hvor Robert E. Howard var den ledende figur, skulle således have skabt den fiktive karakter H. P. Lovecraft ved sammen at have skrevet under pseudonymet H. P. Lovecraft. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at H. P. Lovecraft 'dør' kun kort tid efter, at Robert E. Howard dør. Det var måske ikke muligt at føre karakteren videre uden hans tilstedeværelse? Hvis man ser beskrivelsen af H. P. Lovecrafts liv, svarer det til en romanfigur af Edgar Allan Poe. Ligeledes er det påfaldende, at Lovecraft udvikler bestemte mytomane træk i sammenhæng med bestemte forfattere i kollektivet, der antages at være medforfattere. Ja, der findes billeder af Lovecraft og hans kone, men der kan være tale om falsknerier. Det skal dog tilføjes, at der er skrevet store og tykke biografier om Lovecraft, og hvis teorien skal have noget på sig, må der have været tale om et kæmpearbejde og en tæt konspiration fra forfatterkollektivets side.

Eksterne links:



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: