HonningbiTilbage til: organisme, dyr, leddyr, insekt, årevingede.
Honningbier (Apis mellifera) er sociale insekter, der lever i familier med en kompliceret og effektiv, social struktur. Som hos andre sociale insekter styres samfundet af en "dronning", som dels er den eneste bi i hele boet der forsyner familien med afkom og dels styrer familien ved hjælp af de feromoner, som hun udskiller.
Dronerne opsøger særlige dronepladser for at søge efter unge dronninger. Det er uvist, hvad der får droner og dronninger til at opsøge disse afgrænsede lokaliteter. Dronerne flyver op til 5 km fra boet. I modsætning til arbejderbierne kan dronerne frit flyve ind i fremmede bifamilier. Det reducerer formentlig risikoen for indavl,; men bidrager også til spredning af sygdomme og parasitter. I sensommeren bliver dronerne smidt ud. Arbejderbierne ophører med at fodre dem.
En dronning parrer sig, når den er få dage gammel med op til 10 droner. Derefter parrer den sig aldrig mere. Parringen foregår i luften i stor højde på særlige "dronepladser", hvor droner fra mange bifamilier samles. Man ved ikke, hvordan droner og dronninger finder disse steder. En dronning kan blive op til 5-6 år og kan lægge op til 2000 æg i døgnet. Biavlere vil ofte skifte dronningen, når den er højst to år gammel. Dronninger, der er avlet, mærkes med en farvet plet, der er en international kode for fødeåret. Dronningen har en stikkebrod, men den bruger den kun til at dræbe andre dronninger med (se ovenfor).
OvervintringOm sommeren lever den enkelte arbejderbi ikke mange uger, men bier udklækket i september lever helt til foråret. Familien kan overleve i meget lang tid. Nye dronninger kan afløse de gamle, udslidte. Nyudklækkede dronninger overtager, mens gamle dronninger udvandrer, sværmer, med en del af familien, sådan at familien kan formere sig.
En stor del af vinterfoderet bliver brugt i det tidlige forår, når temperaturen øges for at starte yngelen. I kolde perioder er bierne helt afhængig af, at sidde på foderet. Hele klyngen kan gradvist bevæge sig hen over foderrammerne, men de kan ikke forlade den tætte klynge uden at dø af kulde. Det kan derfor forekomme, at bifamilier dør af sult, mens der er masser af foder i nærheden.
Honningbier har været efterstræbt for både honning og bivoks i årtusinder, og mennesker fandt tidligt på at holde bierne i særligt indrettede hjem, bikuber, senere bistader. Fordelen er, at bierne opholder sig på steder, hvor de er lette at komme til, og at man af samme grund kan skaffe sig honning på en forholdsvis let og hurtig måde. Før opfindelsen af erstatningsføde i form af sukkervand var man nødt til at nøjes med at fjerne en beskeden del af honninglageret. Bierne finder sig ikke frivilligt i at blive frarøvet frugterne af deres indsats, og de stikker rasende mod alt, der bevæger sig i nærheden af deres forstyrrede hjem. Det har gjort, at biavlere over århundreder har udviklet to strategier: Dels brugen af røg som aggressionsdæmper og dels udvælgelse af ungdronninger fra særligt fredelige familier. I nutiden har man indset, at bier er væsentlige ikke bare som honningproducenter, men også som bestøvere for økonomisk betydningsfulde afgrøder, raps og frugttræer først og fremmest. Biavlen har været i tilbagegang i en årrække, mest vel nok på grund af varroamiden, som gør biavl vanskelig. Bevidst avl med gener fra bier i varroamidens hjemland, Indien, lover dog godt for biavlens fremtid. De indiske bier nemlig selv kan befri sig for miderne og holde boet rent.
|
|
en bifamilie findes normalt kun en enkelt dronning. Men hvis en gammel dronning dør eller bliver for svag, opfostres flere larver til nye dronninger. Dronningelarver opfostres i specielle store, lodrette celler i bikuben. Larven er ellers ikke anderledes end alle de andre larver, men føden den fodres med gør hele forskellen. Den første dronningelarve, der udklækkes vinder boet. De resterende dronninger dræbes ofte af den første dronning, så snart de klækkes eller mens de stadig ligger i cellen som pubbe.
klarer bierne sig udmærket på egen hånd.]]
Men det vigtigste virkemiddel til familiens overlevelse er dog honningen, som sikrer familien Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |