Gedehams

Gedehams incl. hveps tilhører underordenen Apocrita.

Der findes 7 arter af gedehamse i Danmark. Den almindelige gedehams også kaldet hveps (latin Paravespula vulgaris eller Vespa vulgaris) og f.eks. Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris).

Hvepse er sociale dyr ligesom myrer og bier, da de passer deres afkom og bor sammen.

Gedehamse bygger deres bo af papir, som de fremstiller af afgnavet træ. Boet er omtrent kuglerundt med indflyvningshul forneden og består af flere koncentriske skaller. Det er den overlevne dronning, der alene begynder byggeriet om foråret. Hun står også for opfodringen af de første larver, men overlader gradvist arbejdet til arbejderhvepsene efterhånden som antallet stiger.

Gedehamse lever af mange forskellige ting; syltetøj, råddent kød, andre dyr og nektar. Sommeren igennem, hvor de skal fodre deres larver, er de hovedsageligt rovdyr, mens de i sensommeren kan slå sig på søde sager som blommer og syltetøj. Det er på den årstid, de kan være generende ved det udendørs kaffebord. Må ikke forveksles med honningbier, der aldrig ses i den rolle.

Gedehamsene (undtagen dronningen) lever kun i det år de er født. I sensommeren udklægges unge dronninger, der parrer sig før de finder et skjulested, hvor de går i dvale og overvintrer til næste forår. De øvrige individer i boet går til grunde. I den periode kan de være agressive.

Et gammelt husråd mod hvepse i køkkenet er at placeres et krus syltetøj (kan ikke huske bærtypen) i det åbne vindue. Så holder gedehamsene sig her og går ikke længere ind i køkkenet eller huset.

Hvepse kan stikke som forsvar. Stikkebrodden er glat, så hvepsen kan trække den ud efter stikket. Hvepsen kan derfor i modsætning til honningbien, overleve efter at have stukket. Hvepsens stik anses normalt for at være mere smertefuldt end biens.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.