Folketællingens historie
Der er afholdt folketællinger i Danmark i 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970.
I København findes der også folketællinger for 1885 og 1895. Endvidere findes der særskilte folketællinger gennem årene for hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt Grønland.
Folketællingerne blev afskaffet i 1974 efter vi fik Det Centrale Personregister (CPR-registret) i 1968.
Bortset fra de to første folketællinger i 1769 og 1787, fandt folketællinger normalt sted den 1. februar. Fra 1921 blev de holdt på forskellige datoer, oftest om efteråret.
I starten skete folketællinger ved, at skatteopkrævere (såkaldte rodemestre) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. Senere gik hvervet over til degne og skoleholdere for til sidst at overgår til husejerne der skulle føre folketællingslister.
Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene. I starten indeholdt listerne oplysninger om adresse, navn, ægteskabelige stilling, køn, alder, stilling i husstanden (fx barn), erhverv og om man fik fattighjælp.
Senere kom også oplysninger om fx matrikelnummer, foreløbigt opholdssted, sidste opholdssted, statsborgerskab, arbejdsplads, handicaps, og et enkelt år (1916) også oplysninger om indkomst og formue.
Eksterne henvisninger
- Dansk Demografisk Database med digitaliserede folketællinger i Danmark.
http://www.statistikbanken.dk - indeholder i detaljeret form officiel statistik, som beskriver det danske samfund.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.