Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Slægtsforskning

Slægtsforskning (også kaldet genealogi) er udforskningen om det enkeltes menneskes og families afstamning, hvor man klarlægger en persons slægtshistorie. Udforskerne kaldes slægtsforskere eller genealoger.

Man opbygger slægtshistorie på to måder

  • en anetavle, der viser personers forfædre (forældre, bedsteforældre osv)
  • en efterslægtstavle (stamtavle), der viser personens efterkommere (børn, børnebørn osv).

Table of contents
1 Historien
2 Kilderne
3 Se også
4 Eksterne henvisninger

Historien

Man har kendt til slægtshistorie langt tilbage i tiden, og i forskellige kulturer.

I den vestlige kulturkreds er de slægthistorier der er omtalt i Bibelen nok bedst kendt. Første Mosebogs kapitel 5. handler om Adams slægtsbog og kapitel 10 har overskriften "Folkeslagenes stamtavle", der indledes sådan:

1) Dette er Noas sønner, Sem, Kam og Jafets slægtsbog. Efter syndfloden fødtes der dem sønner. 2) Jafets sønner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tira.

I det gamle Rom blev det også skik, at man skulle kunne føre sin slægt tilbage, og netop af dette udviklede der sig en retspraksis omkring arveretten, der gjorde det nødvendigt at kunne beregne slægtskabet mellem den døde og arvingerne.

Beregning af slægtskabet kom til at betyde noget for den katolske kirke, da man skulle forhindre, at personer, der var i slægt med hinanden, indgik ægteskab. Her var ægteskab forbudt indtil 7. grad, hvilket krævede et godt kendskab til slægten.

I Danmark tager vi ofte afsæt i Gorm den Gamle, der levede i første halvdel af 900-årene. Hans slægt er især kendt fra runestenene i Jelling. Man kender dog ikke med sikkerhed hans forældre, men der er lavet efterslægstavler for ham, der er ført 16 generationer frem, det vil sige til omkring 1400-tallet. Et af de mest pålidelige værker herom er skrevet af genealogen S. Otto Brenner, Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark.

Udover praktiske formål, som arveretten og det arvelige i religiøs betydning, fik slægtsforskningen speciel betydning for adelsfamilier, der lagde vægt på at kunne synligegøre, at de var af standsmæssig og fornem slægt, og - måske - havde "blåt blod i årerne".

Tidligere blev slægtsforskningen udført af professionelle forskere (genealoger). I dag er slægtsforskning blevet populær også hos private, der af lyst eller behov vil kende til deres ophav.

Kilderne

Når man arbejder med slægtsforskning, bruger man mange forskellige kildematerialer. Nogle af de væsentlige er:
  • kirkebøgerne, hvor man kan finde oplysninger om fødsel, dåb, konfirmation og død
  • folketællingerne, hvor man på finde oplysninger om, hvor personerne boede i bestemte år
  • vejvisere som kan være et supplement til folketællingerne
  • lægdsrullerne, som har oplysninger om personernes militære karriere
  • skifteprotokoller som lindeholder opgørelser over boet når personer dør
  • matrikelbøger som har oplysninger om fast ejendom.

Herudover er der mange andre kilder, som for eksempel lokalhistoriske beskrivelser, Trap Danmark der er en fyldig topografisk beskrivelse af Danmark, Dansk Biografisk Leksikon, staterne der er r fortegnelser over personer med samme erhverv (fx præster) og Kraks Blå Bog.

Også på internettet kan man i dag finde mange slægtsoplysninger, hvor enkeltpersoner lægger deres anetavler ud til offentligt brug.

På bibliotekerne findes bøger om slægtsforskning under gruppe 99.7 og 99.8

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: