Slægtsforskning

Man opbygger slægtshistorie på to måder

• en anetavle, der viser personers forfædre (forældre, bedsteforældre osv)
• en efterslægtstavle (stamtavle), der viser personens efterkommere (børn, børnebørn osv).

Table of contents

1 Historien 2 Kilderne 3 Se også 4 Eksterne henvisninger

Historien

I den vestlige kulturkreds er de slægthistorier der er omtalt i Bibelen nok bedst kendt. Første Mosebogs kapitel 5. handler om Adams slægtsbog og kapitel 10 har overskriften "Folkeslagenes stamtavle", der indledes sådan:

1) Dette er Noas sønner, Sem, Kam og Jafets slægtsbog. Efter syndfloden fødtes der dem sønner. 2) Jafets sønner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tira.

Beregning af slægtskabet kom til at betyde noget for den katolske kirke, da man skulle forhindre, at personer, der var i slægt med hinanden, indgik ægteskab. Her var ægteskab forbudt indtil 7. grad, hvilket krævede et godt kendskab til slægten.

I Danmark tager vi ofte afsæt i Gorm den Gamle, der levede i første halvdel af 900-årene. Hans slægt er især kendt fra runestenene i Jelling. Man kender dog ikke med sikkerhed hans forældre, men der er lavet efterslægstavler for ham, der er ført 16 generationer frem, det vil sige til omkring 1400-tallet. Et af de mest pålidelige værker herom er skrevet af genealogen S. Otto Brenner, Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark.

Udover praktiske formål, som arveretten og det arvelige i religiøs betydning, fik slægtsforskningen speciel betydning for adelsfamilier, der lagde vægt på at kunne synligegøre, at de var af standsmæssig og fornem slægt, og - måske - havde "blåt blod i årerne".

Tidligere blev slægtsforskningen udført af professionelle forskere (genealoger). I dag er slægtsforskning blevet populær også hos private, der af lyst eller behov vil kende til deres ophav.

Kilderne

• kirkebøgerne, hvor man kan finde oplysninger om fødsel, dåb, konfirmation og død
• folketællingerne, hvor man på finde oplysninger om, hvor personerne boede i bestemte år
• vejvisere som kan være et supplement til folketællingerne
• lægdsrullerne, som har oplysninger om personernes militære karriere
• skifteprotokoller som lindeholder opgørelser over boet når personer dør
• matrikelbøger som har oplysninger om fast ejendom.

Også på internettet kan man i dag finde mange slægtsoplysninger, hvor enkeltpersoner lægger deres anetavler ud til offentligt brug.

På bibliotekerne findes bøger om slægtsforskning under gruppe 99.7 og 99.8

Se også

• ane, familie, heraldik, personnavn, slægt, æt
• De links der er angivet i teksten

• Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie
• DIS-Danmark, Databehandling i Slægtsforskning
• Dansk Demografisk Database
• Om brug af Statens Arkiver

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.