Geografi
Uddybende artikel: Filippinernes geografi
Filippinerne består af en øgruppe på 7.107 øer med et totalt landareal på cirka 300.000 km². Øerne deles normalt ind i tre grupper: Luzon (Region I til V + NCR & CAR), Visayas (VI til VIII), og Mindanao (IX til XIII + ARMM). Landets hovedstad og vigtige havneby Manila ligger på Luzon. Manila er endvidere landets næststørste by efter Quezon City.
Det lokale klima er varmt, fugtigt og tropisk. Den gennemsnitlige årlige temperatur er på omkring 26,5° Celsius. Filippinerne har normalt tre årstider: Tag-init eller Tag-araw (den varme periode eller sommer som ligger fra marts til maj), Tag-ulan (regnsæsonen fra juni til november), og Tag-lamig (den kolde periode fra december til februar).
Hovedparten af landets bjergrige øer var tidligere dækket af tropisk regnskov og er opstået ved vulkansk aktivitet. Det højeste punkt er Mount Apo på Mindanao med sine 2.954 meter. En lang række vulkaner i landet, så som Mount Pinatubo er aktive og landet rammes derfor med mellemrum af vulkanudbrud. Tyfoner er også et naturfænomen som Filippinerne rammes af med jævne mellemrum. Gennemsnitlig 19 tyfoner rammer landet om året.
Historie
I 1521 blev øerne "opdaget" af spanieren Ferdinand Magellan og navngivet til ære for kronprins Philip, den senere Philip II af Spanien. Det var begyndelsen til 333 års kolonisation. I 1896 opstod Asiens første nationalistiske revolution, som næsten overvandt spanierne, men da Spanien i 1898 tabte den Spansk-Amerikanske Krig, afstod de blandt andet Filippinerne til USA.
Amerikanerne beholdt herredømmet på øerne indtil 1946.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
