Feudalismen som samfundsorden
Feudalsystemet skabte rolige og velordnede forhold, men det åbnede også for en administrativ vilkårlighed, som tillod hensynsløse adelsmænd at udnytte og plage bønderne. Der var yderligere indbygget den svaghed i systemet, at fyrsten var afhængig af de tropper, som lensmændene kunne stille. Deres loyalitet svigtede ofte, og i flere tilfælde gjorde de sig helt uafhængige og fungerede reelt som statsmagt i deres len. I andre tilfælde lykkedes det fyrsten at fratage grever og hertuger deres len med henvisning til, at de ikke havde opfyldt krigspligten.
Kirkens folk (gejstligheden) havde deres eget rangsystem, som kun delvist var indføjet i det feudale hierarki. Bispedømmerne var ganske vist underlagt fyrsten, men i praksis gjorde bispernes loyalitet overfor Paven og kirkens egen retshåndhævelse dem til små stater i staten. Desuden stod byernes borgere helt uden for feudalsystemet. Det var skabt på et tidspunkt, da byerne var uden større betydning for statsmagten, og da borgerskabet senere fik øget økonomisk vægt, blev byerne underlagt fyrsterne direkte, dvs. uden om de lokale lensmænd.
Feudalismens svagheder
Feudalismen var begyndt som et kontraktligt forhold, hvor man byttede land mod militættjeneste. Med tiden ophørte lensherrernes muligheder for at tildele vasaller nyt land, og da de efterhånden også måtte se i øjnene, at lenene blev arvelige i vasallens familie, ophørte feudalismen med at være den bærende magtstruktur. Ved udgangen af det 13. århundrede var Europa inde i en udvikling, der førte væk fra landbrugsbaseret naturalieøkonomi. Med de gentagene pestudbrud fra 1347 og frem kom feudalismen under yderligere pres. På den ene side var der mangel på bønder og dermed på indtægter fra lenene og på den anden side efterspurgte adelen forbrugsgoder, som krævede betaling i penge. Vasallerne skulle tage sig af de fleste af de lokale, administrative og retlige problemer, og de kunne ikke forvente, at lensherren kom dem til hjælp, hver gang de havde brug for det. Omvendt var vasallerne uafhængige af hinanden og havde ingen interesse i at deltage i større fællesprojekter (krige f.eks.).
I længden opstod der strid om, hvor meget lensherrerne skyldte fyrsten, og den blev først løst, når han fik direkte magt over et større landområde, domænet, som kunne yde ham tropper og skatteindtægter uden om lensmændene. Ved slutningen af Middelalderen forsøgte fyrsterne at komme fri af afhængigheden af de lunefulde vasaller. I takt med stigningen i indtægterne fra byerne lejede fyrsterne deres egne hære og skabte med tiden stående hære som var helt uafhængige af adelen. Det feudale system ophørte med at eksistere, enten når fyrsten tiltog sig enevældig magt, eller når lensmændene i fællesskab med herremænd, borgere og gejstlighed fik gennemtvunget, at det var deres repræsentanter i parlamentet, der havde den lovgivende magt og retten til at udskrive skatter.
Eksempler på feudalisme
Hundredeårskrigen
En medvirkende årsag til Hundredeårskrigen var, at den engelske konge var den franske konges vasal i en del områder af det vestlige Frankrig og samtidig gjorde krav på den franske trone.
Slesvig-Holsten
Mens hertugdømmet Holsten var et len under det tysk-romerske rige, så var hertugdømmet Slesvig et len under den danske krone. Den danske konge var som hertug af Holsten vasal under den tysk-romerske kejser, men samtidig også - som hertug af Slesvig - vasal under den danske konge (altså sig selv). Sådan et system var ikke usædvanligt i Middeladeren, og det gav først problemer, da den slesvig-holstenske hertug efterhånden fik vasaller, som havde len i begge hertugdømmer.
Det førte til, at vasallerne krævede og fik garanti for, at hertugdømmerne skulle forblive ewig un ungedeelt tosammende, og sådan blev de også regeret indtil en nationalliberal regering i København begyndte at arbejde for, at Slesvig skulle indlemmes i riget. De tysk-nationale i hertugdømmerne gjorde oprør, og det blev indledningen til den 1. slesvigske krig.
Litteratur
- Clifford R. Backman: The Worlds of Medieval Europe, 2002, ISBN 0195121694
- Frank Barlow: The Feudal Kingdom of England, 1042-1216 (5. udg.), 1999, ISBN 0582381177
- Timothy Levi Biel: The Age of Feudalism (World History), 1994, ISBN 1560062320
- Marc Bloch: Feudal Society, 1968, ISBN 0226059804
- Hélène Débax: La féodalité languedocienne : XIe - XIIe siècles : serments, hommages et fiefs dans le Languedoc des Trencavel, 2003, ISBN 2-85816-651-X
- Theodore Evergates: Feudal Society in Medieval France: Documents from the County of Champagne (Middle Ages), 1993, ISBN 0812214412
- Hans Fink: Samfundsfilosofi, 2003, ISBN 8772889667
- Jean-Pierre Poly, m.fl.: The Feudal Transformation, 900-1200 (Europe Past and Present Series), 1991, ISBN 0841911673
- Carl Stephenson: Mediaeval Feudalism, 1956, ISBN 0801490138
- Patricia Terry (udg.): Song of Roland, 2. udg., 1992, ISBN 0024198358
- Max Weber: The Theory of Social and Economic Organization, 1997 (genoptryk), ISBN 0684836408
Eksterne links
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.