Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Far til fire

Far til fire er et fænomen i dansk familieunderholdning - oprindelig en tegneserie, siden en filmserie og senest en teaterforestilling.

I alle varianter handler Far til fire om en familie, bestående af en far og hans fire børn.

Filmserien startede i 1953 og sluttede i 1961.

Der blev i alt lavet 8 film i og omkring ASA-filmstudierne i Lyngby, og alle film blev instrueret af Alice O'Fredericks.

Table of contents
1 Rollelisten
2 Film i serien
3 Sange/Citater
4 Tegneserien
5 Noter
6 Eksterne henvisninger/kilder

Rollelisten

er stort set uforandret i de 8 år. Kun dødsfald (Ib Schønberg) og graviditet (Birgitte Price) medførte ændringer i rollelisten.

Film i serien

Der blev lavet 8 film i serien i perioden 1953-1961:
  1. Far til fire
  2. Far til fire i sneen
  3. Far til fire på landet
  4. Far til fire i byen
  5. Far til fire og onkel Sofus
  6. Far til fire og ulveungerne
  7. Far til fire på Bornholm
  8. Far til fire med fuld musik

Sange/Citater

Det blev til en del sange, hvor nogle blev en øjeblikkelig landeplage og andre stadig overlever:
  • Det er sommer, det er sol og det er søndag
  • Den første forårsdag
  • Til julebal i Nisseland

Det er måske mest Lille Per, der lever videre med fine udsagn som:
  • Når man ska', så ska' man, og jeg sku' / Lille Per
  • Ham brøs jeg mig ikke om / Lille Per

Tegneserien

Tegneren
Kaj Engholm lavede Far til fire fra 1948 til sin død i 1988. Striben gik i Politiken indtil 1955, hvor den kom til Berlingske Tidende. Serien udkom også i en række hæfter. Teksten blev primært skrevet af Olav Hast.

Som det er almindeligt med avisstriber og familietegneserier, bliver børnene i Far til fire ikke ældre med tiden, så der sker ingen egentlig karakterudvikling. Til gengæld blev tegneseriens Far, der oprindeligt var skaldet, påvirket af filmens Far, fordi Ib Schønberg nægtede at lade sig kronrage til rollen.

Noter

  • I 1971 forsøgte Panorama Film at genoplive Far til fire med en niende film, Far til fire i højt humør, instrueret af Ib Mossin. Filmen, som havde samme persongalleri som de 8 kanoniske film, var ikke god nok til at starte en ny serie Far til fire-film.
  • Teatret Bag Kroen i Charlottenlund har siden 1997 spillet forestillingen Far til fire holder jul.

Eksterne henvisninger/kilder


Denne artikel var dagens artikel den 13. december 2004.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: