Historie (Salmonsens version)
Berlingske Tidende er en af landets ældste aviser. Den kan betragtes som en fortsættelse af de Extraordinair Relationer, som den energiske bogtrykker Joachim Wielandt udgav fra beg. af 1721. Ved hans død gik privilegiet over på hans enke, der imidlertid ikke var i besiddelse af samme forretningsdygtighed som hendes afdøde mand. Hun solgte derfor gerne privilegiet med konsistoriums billigelse til den indvandrede Mecklenburger, bogtrykkeren Ernst Heinrich Berling, 1748. Fra 1749 fik altså denne tilladelse til at trykke »de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer«, som Fru Wielandt forhen havde udgivet; »dog skal han være tilforbunden ej at lade noget usømmeligt i Saadanne Aviser indflyde, men saaledes indrette dem, som han det agter at forsvare«.
Hovedavisen bar titlen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, der var anbragt over det danske våben, omgivet af laurbær- og palmegrene. Den udkom to gange ugentlig i oktav-format; men allerede næste år så udgiveren
af hensyn til de mange avertissementer sig nødsaget til at forstørre den, så at den fra nu af indtil 1808 blev udgivet i kvart-format. Den første danske »B.T.« betegner et Vendepunkt i den danske presses historie; thi med den begyndte først en regelmæssig avis-udgivelse, ligesom den til dels var redigeret efter de principper, som endnu følges. Forskellige typer anvendes, så at det er muligt hurtigt at orientere sig i det forsk. stof, og spaltede sider ses for første gang. Avisens første del var som den dag i dag helliget den udenlandske politiske korrespondance; derefter fulgte indenlandske provinsefterretninger med den Helsingør'ske Sundliste. Endelig kom en stående artikel, der vedrørte hovedstaden og dens liv.
Udnævnelser og hofnyt spillede en vigtig rolle, men man kan også læse om københavnske foretagender og lokaliteter, f.eks. om Assistenshuset, om Kranen på Nyholm, om Hesten på Kongens Nytorv. Herefter fulgte
lister over fødte og døde, prisnoteringer og til sidst avertissementer, som fortsattes i Tillægsbladet Extraordinaire Avertissements. I henhold til det Wielandt'ske privilegium foranstaltede Berling tillige tyske og franske udgaver af sin avis; den første med titlen Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen, den sidste Gazette de Copenhague. Begge bestod dog kun en halv snes år og var vel væsentlig beregnede paa de mange indvandrede embedsmænd og håndværket.
En længere levetid fik derimod Nye Statstidende, der indtil 1802 udkom med 4 kvartblade om måneden og var et aftryk af hovedavisens officielle del i Forbindelse med udenlandske politiske aktstykker. Kilderne til de udenrigske meddelelser fik Berling mest fra skrevne Hamburg-aviser. 1762 skiftede hovedavisen navn og kom nu til at hedde De til Forsendelse med Posten alene privilegerede kjøbenhavnske Tidender. Da den fra 1808 begyndte at udkomme i Folio, forandredes Titlen til Den til Forsendelse med de kgl. Rideposter privilegerede Danske Statstidende.
De ved anskaffelsen af dampskibe forbedrede kommunikationsmidler bevirkede, at bladet nu hurtigere kunde spredes over hele landet; fra slutningen af 1820'erne udsendtes det derfor om sommeren i reglen 4 gange ugentlig, og fra 1831 som oftest dagligt. Da bladets navn let i udlandet kunde mistydes, som om regeringen var den virkelige redaktør, forandredes 1833 atter vignetten til den nu gældende Den til Forsendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements Tidende.
Fra 1841 udkom bladet regelmæssig dagligt, og fra 1844 baade morgen og aften undtagen søn- og helligdage. Samtidig udvidedes formatet og antallet af tillægsblade, og fra apr. 1913 udgår det ogsaa søndag morgen; fra juli s. a. er der tillige udsendt en middagsudgave. Fra første færd har det hævdet sin stilling som officielt organ; det har derfor ganske naturlig maattet støtte sig til regeringen og har altid repræsenteret de konservative interesser.
Ved siden heraf har det fortrinsvis stor betydning som avertissementsblad. I bladets vilkår udadtil skete 1903 den forandring, at en særlig Statstidende emaneredes, i hvilken alle officielle bekendtgørelser ifølge loven vilde være at meddele. Denne forandring berørte dog ikke i væsentligere grad bladets karakter, uden for så vidt som det i politisk henseende kom til at indtage en mere uafhængig stilling. Af den lange række af redaktører af B. T. skal kun nævnes de fire, som i en længere Aarrække har ledet Bladet, nemlig P.J. Knudsen (1821-28), M.L. Nathansen (1838-58 og 1865-66), E. Manicus (1873-97) og Chr. Blangstrup (1902-13). Nuv. ledende Redaktør (fra 1. Jan. 1913) er Chr.G u l m a n n (med Sv. Poulsen som Medredaktør). (L i 11.: Stolpe, »Dagspressen i Danmark« III; Jul. Clausen, »B. T. 1749-1899«).
Berlingske Tidende er Verdens og Danmarks ældste 