Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Bugatti

Bugatti er en af de mest beundrede mærker af veteranbil, og en af de mest eksklusive italienske og dog også franske bilproducenter nogensinde. Firmaet er nærmest legendarisk for at producere nogle af de bedste sportsvogne der kunne købes for penge. Det oprindelige Bugatti firma gik fallit under 2. verdenskrig, men er blevet genstartet to gange, sidst af Volkswagen-koncernen.

Table of contents
1 Under Ettore Bugatti
2 Bugatti Automobili SpA
3 Bugatti Automobiles SAS
4 Samlere
5 Henvisninger

Under Ettore Bugatti

Bil-designer og producent Ettore Arco Isidoro Bugatti blev født den 15. september 1881 i Brescia i Italien, til en kunstnerisk familie med rødder i Milano. Han var den ældste søn af Teresa Lorioli og hendes mand Carlo Bugatti (1856–1940), en vigtig skikkelse inden for Art Noveau-bevægelsen, hvor han designede møbler og smykker. Ettores yngste bror var den kendte billedhugger Rembrandt Bugatti (1884-1916), hans tante Luigia Bugattivar gift med kunstmaleren Giovanni Segantini, og hans farfar, Giovanni Luigi Bugatti, var arkitekt og billedhugger.

Selv om han var født i Italien, blev firmaet Ettore Bugatti grundlagt i Molsheim, i Alsace-regionen af Frankrig. Firmaet var kendt for sin avancerede tekniske design i de premium sportsvogne de byggede, såvel som for sin success i den tidlige Grand Prix. Det var en Bugatti-bil der vandt den første Grand Prix nogensinde, i Monaco. Bugattis success havde sit højdepunkt, da Jean-Pierre Wimille vandt løbet 24 timer Le Mans to gange, i 1937 og 1939 (med Robert Benoist og Pierre Veyron).

Modeller

Kun få modeller af Ettore Bugattis biler blev nogensinde produceret, hvoraf de mest kendte er Type 35 Grand Prix, den enorme Royale, Type 57 Atlantic og Type 55 sportsvognen.

Gennem de 7.900 biler som Bugatti lavede, blev hver model navngivet med type, hvor hver type var en specific motor og transmission.

Success i racerløb

Bugatti biler var uhyre success-rige inden for motorsporten, med mange tusinde sejre i bare nogle få årtier. Den lille Type 10 tog de første fire pladser i dens første løb. Type 35'eren fra 1924 er dog nok den mest successfulde racerbil nogensinde, med over 2.000 første-pladser. Bugattis biler vandt Targa Florioløbet suverænt i fem år i træk fra 1925 til 1929. Louis Chiron var den racerkører der fik flest førstepladser i Bugatti biler, og den nyeste inkarnation af firmaet har hylded ham med en bil opkaldt efter ham.


År Løb Chauffør Bil
1921 Voiturettes Grand Prix Ernest Friderich
1925 Targa Florio Meo Constantini Type 35
1926 French Grand Prix Jules Goux Type 39 A
1926 Italian Grand Prix Louis Charavel
1926 Spanish Grand Prix Meo Constantini
1926 Targa Florio Meo Constantini Type 35 T
1927 Targa Florio Emilio Materassi Type 35 C
1928 French Grand Prix William Grover-Williams Type 35 C
1928 Italian Grand Prix Louis Chiron
1928 Spanish Grand Prix Louis Chiron
1928 Targa Florio Albert Divo Type 35 B
1929 French Grand Prix William Grover-Williams Type 35 B
1929 German Grand Prix Louis Chiron
1929 Spanish Grand Prix Louis Chiron
1929 Monaco Grand Prix William Grover-Williams
1929 Targa Florio Albert Divo Type 35 C]]
1930 Belgian Grand Prix Louis Chiron
1930 Czechoslovakian Grand Prix Heinrich-Joachim von Morgen og Hermann zu Leiningen
1930 French Grand Prix Philippe Etancelin Type 35 C
1930 Monaco Grand Prix René Dreyfus
1931 Belgian Grand Prix William Grover-Williams og Caberto Conelli
1931 Czechoslovakian Grand Prix Louis Chiron
1931 French Grand Prix Louis Chiron og Achille Varzi Type 51
1931 Monaco Grand Prix Louis Chiron
1932 Czechoslovakian Grand Prix Louis Chiron
1933 Czechoslovakian Grand Prix Louis Chiron
1933 Monaco Grand Prix Achille Varzi
1934 Belgian Grand Prix René Dreyfus
1936 French Grand Prix Jean-Pierre Wimille] og Raymond Sommer Type 57 G
1937 24 hours of Le Mans Jean-Pierre Wimille og Robert Benoist Type 57 G
1939 24 hours of Le Mans Jean-Pierre Wimille og Pierre Veyron Type 57 C

Enden

Etorre Bugatti designede også en successfuld motoriseret togvogn (Autorail) og en flyvemaskine, som dog aldrig fløj. Hans søn, Jean Bugatti, blev dræbt den 11. august 1939 mens han testede en Type 57 racerbil i nærheden af fabrikken i Molsheim. Derefter faldt firmaet på hårde tider, og fabrikken i Molsheim gik falit under 2. verdenskrig. Bugatti havde dog planlagt at starte en ny fabrik i nærheden af Paris.

Etorre Bugatti døde den 21. august 1947 og blev begravet i Bugatti-familiens gravplads i nærheden af Molsheim.

Firmaet prøvede at lave et comeback under Roland Bugatti midt i 1950'erne med Type 251 racerbilen. Denne bil blev designed med hjælp fra Gioacchino Colombo, som er kendt for at have arbejdet med Alfa-Romeo, Ferrari og Maserati. Bilen klarede sig dog ikke så godt som man havde håbet, og productionen blev stoppet.

I 1960'erne designede Virgil Exner en Bugatti, som del af hans Revival Cars projekt. En prototype af denne bil blev bygget af Ghia på den sidste Type 101 chassis, og blev fremvist ved Turin Motor Show i 1965. Der var problemer med at få productionen finanseret, så Exner gik videre til at prøve at genoplive Stutz.

Bugatti blev ved med at producere fly-dele, og blev solgt til Hispano-Suiza i 1963. Snecma overtog i 1968, og opkøbte senere Messier. Messier-Bugatti blev så formet i 1977.

Bugatti Automobili SpA

Romano Artoli, en italiensk businessmand, købte rettighederne til det legendariske Bugatti navn i 1987, pg etablerede firmaet Bugatti Automobili SpA. Dette nye firma byggede en fabrik designed af arkitekten Giampaolo Benedini i Campogalliano, Italien, i nærheden af Ferrari, Lamborghini, De Tomaso og Maserati.

I 1989 blev planerne for Buggatis genoplivelse presenteret af Paolo Stanzani og Marchello Gandini, der havde designet Lamborghini Miura og Countach bilerne. Den første færdigbyggede bil blev kaldt Buggati EB110 GT, og blev markedsført som den mest teknisk advancerede bil nogensinde.

Fra 1992 til 1994 var den kendte sportsvognsdesigner Mauro Forghieri direktør for firmaet.

Den 27. august 1993 købte Romano Artioli bilproducenten Lotus fra General Motors. Dette bragte to af de største navne i motorsporten sammen, og det var planlagt at firmaet skulle sælge en del aktier.

I 1993 presenterede Bugatti også en prototype af en stor sedan, kaldt EB 112.

Da EB110'eren kom til markedet, var økonomierne i USA og Europa allerede på vej ned, og Bugatti lukkede i september 1995. En model til det amerikanske marked, Bugatti America, var ved at blive designet.

Bugatti Automobiles SAS

Volkswagen-concernen købte rettighederne til at producere biler under Bugatti-mærket i 1998. ItalDesign blev bragt ind for at designe Bugatti EB 118 bilen, en touring sedan, med 555 hestekræfter, og den første 19-cylindersmotor nogensinde på en personbil. Denne bil blev vist frem ved Paris Auto Show.

I 1999 blev Bugatti EB 218 bilen fremvist ved Geneva Auto Show, og Bugatti 18/3 Chrion'en blev introduceret ved IAA i Frankfurt. Ved Tokyo Motor Show blev EB 218'eren igen vist frem, og også Bugatti EB 18/4 Veyron bilen, den første inkarnation af en senere masseproduceret bil. Alle disse biler havde 18 cylindre.

I 2000 grundlagde Volkswagen Bugatti Automobiles SAS, og introducerede EB 16/4 Veyron-konceptet, en bil med 16 cylindre og 1001 hestekræfter. Bugatti Automobiles S.A.S. annoncerede at bilen, officielt kaldt Veyron 16.4, ville gå i produktion i 2003.

I dag (April 2005) er produktionen af Veyron-bilen undervejs, og det forevntes at den udkommer i den anden halvdel af året. Den bliver bygget i en ny fabrik, kaldt Atelier, i nærheden af firmaets historiske rødder i Molsheim..

Samlere

I dag er originale Etorre Bugatti biler blandt de mest eftersøgte hos veteranbilssamlere, med priser op til US$10.000.000.

De bedst-kendte Bugatti-samlere var brødrene Hans og Fritz Schlumpf, som havde en stoffabrik i Mulhouse, i nærheden af Bugatti-fabriken. Mellem 1958 og 1975 (da deres firma gik fallit) havde de samlet Bugatti biler i al hemmelighed. I dag er disse biler kendt som Schlumpf-samlingen, og er blevet til en af verdens største bilmuséer, Musée Nationale de l'Automobile.

Henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: