|
27. august
27. august er dag 239 i året i den gregorianske kalender (dag 240 i skudår). Der er 126 dage tilbage af året.
Gebhardus dag. Der er måske tale om en biskop fra Constanz, der døde i 996.
Begivenheder
- 55 f.v.t - Den romerske kejser Julius Cæsar lander i Deal, England, med to romerske legioner, og begynder sin første invasion af England.
- 79 - Byen Pompeji i Italien udslettes af vulkanen Vesuv, der to dage tidligere var gået i udbrud.
- 1346 - Slaget ved Crecy i Frankrig under 100-års krigen udkæmpes, og for første gang i verdenshistorien bliver der brugt kanoner.
- 1857 - Den første elektriske belysning tændes i København, ved Christiansborg ridebane.
- 1883 - Vulkanøen Krakatau i strædet mellem Sumatra og Java går i voldsomt udbrud.
- 1896 - Verdenshistoriens korteste krig udkæmpes mellem England og Zanizibar og varer blot fra kl. 09.00 til 09.45. Et engelsk krav om at rømme paladset og overgive sig blev efterkommet efter tre kvarters bombardement.
- 1913 - I et Nieuport Type 4-fly udfører den russiske pilot Pjotr Nikolajevitj verdens første loop. Året efter blev han den første russiske pilot, som omkom i luftkamp, under 1. Verdenskrig - i kamp mod et østrigsk fly.
- 1958 - Sovjetunionen gennemfører en vellykket jordomflyvning med en rumkapsel med to hunde ombord.
- 1963 - En kvart million mennesker demonstrerer under en march til USA’s hovedstad Washington imod racediskrimination.
- 1978 - Ved VM i landevejscykling for professionelle vinder Jørgen Marcussen bronze.
- 1982 - Glynn Christian bager verdens hidtil (1997) største æbletærte på 13,66 tons. Den målte 12,2 x 7 meter, og der blev skrællet 21.600 liter æbler til tærten. Hun var startet på tærten den 25. august.
- 1987 - Den danske cykelrytter Hans-Henrik Ørsted vinder VM i 5.000 meter forfølgelsesløb.
- 1989 - Verdens længste godstog på godt 7 kilometers længde når frem til bestemmelsesstedet Saldanha i Sydafrika. Der var 660 godsvogne, en tankvogn og en passagervogn koblet på toget. Den samlede vægt var på 69.393 tons – eksklusive de 9 elektriske lokomotiver og 7 dielselokomotiver, der var koblet ind mellem vognene. Dette verdens længste og tungeste godstog (1997) kørte 26-27. august en strækning på 861 km fra Sishen til Saldanha i Sydafrika.
- 1989 - I Bulgarien vinder Arne Nielsson og Christian Frederiksen VM i toer-kano over 10.000 meter, foran Frankrig og Sovjetunionen.
- 1989 - I Chambery, Frankrig, vinder amerikaneren VM i professionel landevejscykling. Rolf Sørensen blev bedste dansker på en 9. plads.
- 1995 - 12 fanger flygter fra Vridsløselille Statsfængsel, efter en bulldozer har væltet ydermuren til fængselsgården. To af fangerne blev anholdt kort efter og en tredje nogle timer senere. Alle 12 var langtidsfanger, dømt for blandt andet vold, narkoforbrydelser og mord. Historien blev bragt i alverdens medier, da en københavnsk tv-station havde fået et tip om flugten, og var på stedet og filmede det, da bulldozeren væltede fængslets mur. Nogle måneder senere var alle de flygtede fanger tilbage bag tremmerne.
Født
Dødsfald
- 1521 - Josquin Des Prez, fransk komponist.
- 1975 - Haile Selassie, eks-kejser af Etiopien dør i fangenskab – 83 år. Han var blevet afsat året før ved et militærkup.
- 1978 - Earl Mountbatten, engelsk folkehelt, myrdes, 79 år gammel under et IRA-attentat, mens han er på fisketur ud for den irske kyst.
- 1990 - Stevie Ray Vaughan, guitarist og sanger, dør i et helikopterstyrt i Wisconsin, USA - 35 år.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|