Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Bertel Thorvaldsen

på Kunstakademiet i København'']]

Bertel Thorvaldsen blev født den 19. november 1770 i København, død sammesteds 24. marts 1844. Han begyndte på Det Kongelige Danske Kunstakademis 1. frihåndsskole allerede som 11-årig. I 1789 modtog han Den lille Sølvmedalje, i 1791 Den store Sølvmedalje og i 1793 Den store Guldmedalje. I 1796 modtog han Kunstakademiets store rejsestipendium og forlod Danmark på fregatten Thetis for at rejse til Rom. Om denne sørejse og opholdet på Malta, se Peder Pavels. I Rom skulle Thorvaldsen tilbringe de følgende 40 år.

I Rom

Han ankom til Rom den 8. marts 1797, en dato, som han livet ud fejrede som sin "romerske fødselsdag". Hans gennembrudsværk var Jason med det gyldne skind fra 1803. Hans arbejde i den nyklassicistiske stil, som tog den antikke kunst som sit forbillede. I 1805 blev den i Rom fastboende Thorvaldsen udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København.

Han fik efterfølgende mange bestillingsværker fra italienske og udenlandske fyrster og adelige: en rytterstatue af den polske frihedshelt, Prins Jozef Poniatowski (1826-1827) og astronomen Nicolaus Copernicus (1822), begge til Warszawa. En for en ikke-katolik ærefuld bestilling var gravmonumentet for Pave Pius VII i Peterskirken (1823-1831). Et andet internationalt berømt værk er Løven i Luzern (1819), et monument over schweizergarden, som til sidste mand forsvarede Ludvig 16. af Frankrig og hans familie under stormen af Tuilerierne, se [1]

Thorvaldsen fik også danske bestillinger, for eksempel en døbefont til Brahetrolleborg Kirke. Til Vor Frue Kirke i København (genopbygget efter ødelæggelsen i 1807) fik Thorvaldsen bestilling på statuerne af Kristus og Apostlene (1821-1824). Thorvaldsen forblev ugift og boede oven for Den spanske Trappe i Via Sistina. Værkstedet havde han i Palazzo Barberinis staldbygninger. Han fik to børn med Anna Maria Magnani, sønnen Carlo Alberto (1806-1811) og Elisa (1813-1846).

Hjemkomst

I 1838 vendte Thorvaldsen tilbage til København, hvor han fik en storslået modtagelse. Samme år fik han bolig og værksted på Charlottenborg på Kongens Nytorv. Han afgik uventet ved døden mens han overværede en forestilling i Det kongelige Teater, 24. marts 1844. Han havde testamenteret mange af sine værker, originalmodellerne til andre og store samlinger af samtidig malerkunst og antikke genstande til byen. Efter en offentlig indsamling i 1837 blev Thorvaldsens Museum, tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll opført i årene 1839-1848.

Ekstern kilde/henvisning


Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: