Anebrøken
Den anden variant er anebrøken, der blev introduceret af Ottokar Lorenz.
Her angiver tælleren i brøken (tallet til venstre) antallet af personer i den generation, mens nævneren (tallet til højre) er fortløbende. startende med 1 yderst til venstre for hver anegeration.
For mænd vil nævneren altid være et ulige tal, og for kvinder et lige tal. I modsætning til den numeriske variant.
- Anebrøken 8/3 angiver eksempelvis, at det er probandens oldeforældre generation (der er 8 oldeforældre), og tallet 3 at det er probandens farmors mor.
Anebrøkerne er i illustrationen angivet med røde tal.
Anesammenfald opstår, når familiemedlemmer gifter sig med hinanden. Hvis fx fætre og kusiner gifter sig med hinanden. Anesammenfald vil være karakteristisk i adels- og kongeslægter, hvor det var almindeligt at man giftede sig med andre medlemmer af familien.
Et eksempel er slægten til kejser Wilhelm 2 af Tyskland. I 13. led, skulle der teoretisk være 4096 aner, men disse var kun repræsenteret ved 275 personer.
Aneforskydning opstår, hvis der er generationsforskydning mellem to beslægtede personer. Hvis fx en mand gifter sig med sin kusines datter, vil der være aneforskydning.
Se også
Kilder, Litteratur
- Worsøe, Hans E., Politikens håndbog i slægtshistorie, Politiken 1994
- Fabritius, Albert, Haandbog i Slægtsforskning, 1963
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.