|
6. december
6. december er dag 340 i året i den gregorianske kalender (dag 341 i skudår). Der er 25 dage tilbage af året.
Nikolaus dag. Nikolaus var biskop i Myra. Med tiden skabes mange historier om ham, blandt andet hvorledes han frelser nødstedte søfolk, han er børnenes ven, søfolkenes skytshelgen samt forbillede for Santa Claus (julemanden). Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.
Begivenheder
- 1492 - Christopher Columbus opdager den vestindiske ø Hispaniola
- 1813 - Tidligere statsminister C.D. Reventlow forlader sine embeder, men beholder dog posten i statsrådet.
- 1837 - Skarp eksamination - det vil side forhør under tortur - forbydes ved lov i Danmark.
- 1867 - Odense hylder sin æresborger H.C. Andersen med et fakkeltog og efterfølgende festmiddag på rådhuset med 240 gæster. Kort forinden er han udnævnt til etatsråd og æresborger i Odense.
- 1877 - Thomas Edison demonstrerer den første grammofonptagelse, idet han reciterer 'Mary Had A Little Lamb'.
- 1904 - Verdens første julemærke udsendes. Det sker i Danmark efter idé af postmester Einar Holbøll.
- 1917 - Finland erklærer sig uafhængigt af Rusland. Fejres som Finlands Selvstændighedsdag.
- 1926 - Benito Mussolini, italiensk diktator, indfører skat på ungkarle.
- 1929 - Kvinderne i Tyrkiet får valgret.
- 1941 - Franklin D. Roosevelt retter fredsappel til Japans kejser Hirohito - dagen efter angriber japanske fly Pearl Harbor.
- 1941 - Den russiske hær igangsætter en storstilet mod-offensiv ved Moskva.
- 1956 - Island indgår aftale med USA om stationering af amerikanske tropper på øen.
- 1973 - Gerald Ford tages i ed som vicepræsident i USA.
- 1975 - Det islandske patruljeskib Thor vædres af en britisk slæbebåd efter at have kappet trawlet på et britisk fiskefartøj, der fisker indenfor 200 sømilegrænsen.
- 1992 - Schweiz stemmer nej til deltagelse i EU's økonomiske samarbejde.
- 1995 - MD Foods beslutter at nedlægge Københavns sidste mejeri, Enigheden på Nørrebro.
Født
Dødsfald
- 1882 - Anthony Trollope, engelsk forfatter dør i London.
- 1905 - Viggo Stuckenberg, dansk digter 42 år gammel.
- 1988 - Roy Orbison, amerikansk sanger og guitarist 53 år gammel.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|