Vadested . Man ser af hjulsporene, at stedet har været brugt for nylig.]]
Vadesteder finder man, hvor vandløb eller søerer er lavvandede og samtidig har fast bund. Det vil ofte sige, at vandet strømmer hastigt på stedet. Mange, ja måske de fleste danske købstæder er vokset op på steder, hvor der netop var et godt og pålideligt vadested over et spærrende vandløb. Som et eksempel kan det nævnes, at Århus er vokset op omkring det eneste sikre vadested over Århus Å. Det ligger neop dér, hvor gaden endnu hedder Immervad (altså: "Vedvarende vadested").Problemet ved vadesteder er, at de samler trafikken, sådan at alle køretøjer må ned eller op over de lave og fugtige bredder og ådale, der ligger på begge sider af vadestedet. Det førte allerede i vikingetiden til, at man befæste tilkørselsvejene med planker og sten. Senere har man i stedet ofte valgt at føre trafikken hen over vandløbet på en bro. Det er en bekostelig løsning, som også kræver en betydelig kyndighed i at konstruere de bærende dele af broen. Vadestedet er dog stadigvæk en brugbar løsning, og mange stedet i udlandet (f.eks. i England og Wales) finder man ofte, at vejen er ført direkte gennem et flodløb. Man har så befæstet bunden med sten eller beton, og resultatet er en billig og brugbar løsning på et trafikalt problem.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |