Tilløb
Århus Å modtager tilløb fra mange bække og kilder. Det vigtigste er Lyngbygårds Å, som løber til Århus Å lidt vest for Årslev (ved motorvejen).
Historie
Vikingetiden
Århus Å udmunder i Århusbugten. Et par hundrede meter vest for mundingen har der fra gammel tid været et vadested, som kunne bruges på alle årstider (deraf gadenavnet "Immervad"). Århus by er vokset op på det lave areal mellem vadestedet og åudløbet, og man kan konstatere, at byen har været voldomkranset allede i Vikingetiden med et voldanlæg, som svarer meget nøje til det, man har fundet i Hedeby.
1050-1850
Åen var klar og fiskerig, så indbyggerne i Åby betalte tiende til deres herre, århusbispen, i form af laks. Selv i vores tid har åen været så ren, at man kunne finde ferskvandsmuslinger på strækningen mellem Brabrand Sø og jernbaneoverføringen lige vest for Århus.
Placeringen ved havn og vadested var meget gunstig, og allerede i 947 nævnes Århus som bispesæde. Byens udvikling var dog meget langsom helt frem til den sidste halvdel af det 19. århundrede. Først med den østjyske længdebane og udbygningen af åhavnen voksede Århus forbi både Odense og Ålborg.
1850-2000
Århus Å blev efterhånden en gene for byens trafiknet, og man besluttede derfor at overdække den i løbet af 1920'erne. Det gjorde så også, at den kraftige forurening med industri- og husholdningsspildevand blev skjult og først kunne ses ved udmundingen.
I de senete år har udflytning og luknng af de tunge industrier betydet, at åen ikke længere virker spærrende. Defor vedtog man i de sidste år af det 20. århundrede at frilægge åen igen. Arbejdet er endnu (2004) ikke afsluttet, men åbningen af en betydelig del af åløbet har vist sig at være en stor succes hos borgerne og byens turister.
Henvisninger/kilder
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
