UndvigelseshastighedUndvigelseshastighed kort fortaltUndvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme. Størrelsen af denne fart afhænger af afstanden til og massen af det legeme der skal "undviges fra" - fra et sted lige udenfor Jordens atmosfære er størrelsen af denne undvigelseshastighed cirka 11 kilometer i sekundet. For eksempel skal interplanetariske sonder accelereres til en fart i denne størrelsesorden for at kunne forlade Jorden helt.Navnet undvigelseshastighed er misvisende, eftersom et himmellegeme altid vil undslippe tyngdefeltet af et andet, uanset hvilken bevægelsesretning legemerne har i forhold til hinanden (forudsat naturligvis at de ikke kolliderer). Et mere "fysisk korrekt" udtryk ville være undvigelsesfart.
Et rumfartøj i cirkulært kredsløb om f.eks. Jorden holder en fart der er lige netop gange mindre end undvigelseshastighedens størrelse. Et Apollo-rumfartøj i et cirkelrundt parkeringskredsløb skal således forøge sin fart med en faktor af mindst ≈ 1,4142 for at påbegynde "opstigningen" ud til Månen. Herefter vil det i teorien kun blive nødvendigt at bruge motorkraft for at bringe fartøjets fart ned under undevigelseshastighedens for Månen i den givne afstand fra denne. Den potentielle energi for et (lille) legeme i tyngdefeltet af et andet (og meget større) legeme er altid negativ, så længe afstanden mellem legemerne ikke er uendelig stor. Den kinetiske energi ("bevægelsesnergien") for det lille legeme er positiv, og vil overstige den numeriske størrelse af den potentielle energi hvis legemet overstiger undvigelseshastigheden.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |