|
Fart
Fart er et udtryk for hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr. enhed tid. Den fysiske dimension for fart er længde divideret med tid, og følgelig bliver den afledte SI-enhed for fart m/s (meter pr. sekund).
Fart angives altid som et tal, og dette tal fortæller alene hvor langt objektet flytter sig pr. tidsenhed, i modsætning til hastighed, som er en vektor der angiver både hvor hurtigt objektet bevæger sig, og i hvilken retning.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|