Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Tamrotte

Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, pattedyrlignende krybdyr, pattedyr, placentale pattedyr, rovdyr, gnavere.

Tamrotte

Tamrotte sammen med sin ejer)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia
Række: Chordata
Klasse: Mammalia
Orden: Rodentia
Familie: Muridae
Underfamilie: Murinae
Slægt: Rattus
Tamrotter er en race af rotter, som er videreavl af den brune rotte (Rattus norvegicus) og er lige så forskellige fra den brune rotte, som en hund er fra en ulv.

Tamrotter holdes både som kæledyr og til brug som foder for f.eks. slanger. Desuden bruges de ofte til dyreforsøg, både fordi rotter er modtagelige for næsten alle menneskets sygdomme, og fordi rotter er intelligente dyr.

Table of contents
1 Tamrotter som kæledyr
2 Pasning af tamrotter
3 Foder
4 Parring, drægtighed, unger og amning.
5 Træning
6 Helbred og sygdomme
7 Eksterne henvisninger

Tamrotter som kæledyr

Gennem de senere år er det blevet mere og mere populært at holde rotter som kæledyr. Der er 13 registrerede rotteavlere i Danmark, som udelukkende sælger tamrotter som kæledyr, ifølge Dansk Rotteforening. De stræber efter at få fjernet indavl, arvelige sygdomme og aggressivitet samt at få skabt nye, spændende farver og rotter med længere levetid. Mange dyrehandlere sælger også tamrotter, både til brug som foder (til slanger) og som kæledyr. Til kæledyrsbrug skal man dog være opmærksom på, at der hos rotter fra den almindelige handel oftere forekommer indavl, aggressivitet og sygdomme i form af f.eks. kræft og skab.

Pasning af tamrotter

Rotter er meget sociale dyr, og de bør derfor holdes sammen med en eller flere rotter af samme køn. De bliver ikke mindre tamme af at gå sammen med flere - ofte tværtimod. Deres bure bør være store og indeholde legetøj i form af f.eks. hængekøjer, rør (evt. bare gamle paprør fra køkkenrulle eller toiletpapir), tove, grene (bør skoldes før brug) og meget andet, som kun fantasien sætter grænser for.

Dog skal man være opmærksom på, at nogle løbehjul lavet af tråd til gnavere kan brække rottens hale, hvis den får den mellem tremmerne. Der findes specielle løbehjul, som er godkendt til alle slags gnavere, og som ikke bringer rotten i fare. Mange rotter nægter også at bruge løbehjul, da de godt kan regne ud, at de ikke kommer nogen vegne i det. Rotter er næsten altædende, så man skal passe på, at det legetøj, man putter i buret, ikke kan være skadeligt for dem, hvis de gnaver i det.

Bundmaterialet i burene kan bestå af f.eks. savsmuld, hø, fin halm, avispapirstrimler eller træpiller. Nogle rotter er dog allergiske overfor hø og halm.

Såkaldt hamster-vat bør undgås, da det er skadeligt for rotterne.

Foder

Der findes gnaverblandinger og særligt foder i pilleform, som indeholder alt, hvad rotten har brug for. Foderet skal være uden frø, da rotter ofte hellere vil sulte end spise dem.

Desuden skal rotter naturligvis have drikkevand. Da rotter ofte godt kan lide at vaske sig selv i en vandskål (de fleste vil ikke håndbades af mennesker), er det mest hygiejnisk at give drikkevand i en vandflaske, som er spændt fast.

  • Som godbidder og belønning til rotter kan man f.eks. bruge:
    • frisk eller tørret frugt,
    • hårdkogte æg (gerne med skal)
    • Hundekiks,
    • Kattemad,
    • kogt kød,
    • yougurt drops til gnaver,
    • gnaver stænger
    • hele nødder og meget andet.

Citrusfrugter kan derimod forårsage læbesvamp og kan iøvrigt skade rotters tænder.

Parring, drægtighed, unger og amning.

En hunrotte går drægtig i ca. 21-24 dage. Ved parringen bør hunnen gå sammen med hannen i 1-2 uger for at opnå størst mulig chance for at blive drægtig. Derudover bør hun ikke gå med hanner. Ifølge Dansk Rotteforening bør hunnerne være min. 6 måneder og maksimum 10 måneder ved første parring, da brug af en ældre hun indeholder stor risiko for fødselskomplikationer. Sidste parring for hunnen, hvis denne skal have mere end et kuld, bør foretages, inden hunnen er 15 måneder. Hunnen bør maksimum få to kuld, dog kan et 3. kuld komme på tale, hvis hunnen er af eksceptionel karakter. Hannen bør være over et år for at sikre imod, at han udvikler aggressivitet, og han bør højst bruges til 5 parringer. Begge rotter skal selvfølgelig være raske ved parringen og bør ikke have eller have risiko for arvelige sygdomme.

Ungerne er ved fødselen helt nøgne og blinde. Efter få dage begynder de at få pels, og når de er ca. 2 uger gamle, åbner de øjnene. Da begynder de også at kunne gå, og ved 5 ugersalderen bør de deles i køn (det er tydeligt lige fra fødslen, om det er hanner eller hunner), da kønsmodningen begynder allerede på dette tidspunkt. Hunnerne kan derefter få lov at gå sammen med moderen, såfremt det ikke belaster hende for meget. Hannerne kan sættes sammen med voksne hanner allerede på dette tidspunkt. Ungerne må TIDLIGST tages fra moderen, når de er 4 uger gamle. Mens ungerne stadig er nøgne, er det en god ting at se efter, om de får mælk. Dette kan ses ved at vende ungen om på ryggen og se, om der er en hvid plet eller stribe på dens mave. Hvis det er tilfældet, kan man gå ud fra, at moderen ammer, som hun skal.

Træning

Rotter kan optrænes til mange ting, og i USA er der konkurrencer i bl.a. højdespring, længdespring, skønhed og kærlighed. Skønhedskonkurrencen går ud på at have den sundeste rotte. Et ekstra plus er her specielle farver (som f.eks. blå) samt perfekte aftegninger. Kærlighedskonkurrence handler om at have den mest hengivne og kælne rotte, som bl.a. kan finde ud af at give kys.

Under træningen belønnes den rigtige adfærd med godbidder samt masser af ros. Man kan også bruge en "klik-træner" som ved træning af hunde.

Rotter kan lære bestemte lyde og ord og kan optrænes til f.eks. at genkende deres navn og vide, hvornår der er givet foder.

Helbred og sygdomme

Tamrotter lider p.g.a. indavl af mange forskellige sygdomme, som bl.a. betyder, at gennemsnitslevealderen for en tamrotte kun er på 2-3 år, hvor den hos vilde rotter er meget højere.

Her nævnes nogle af de mest kendte symptomer og sygdomme:

Headtilt:

symptomer: hovedet bliver drejet og sidder skævt. Rotten kan ikke selv rette på plads. Manglende balanceevne.

Årsag: HeadTilt kommer oftest pga. mellemørebetændelse, men kan også skyldes kræft.

Andet: kan ofte kureres. Det er ikke altid, at rotten kan komme sig helt, og der kan komme tilbagefald.

Porphyrin

Symptomer: rødt pus om øjnene og ved næsen.

Årsag: stress eller sygdom.

Skab

Symptomer: kløe og hårtab.

Årsag: en mide kaldet skabsmiden, som lever under huden.

Andet: skab kan smitte andre dyr og mennesker. Marsvin kan være bærere af skab uden at vise symptomer.

Labyrinthitis

symptomer: En sygdom, der får rotten til at "danse". Hovedet knækker helt bagover (stærk headtilt) og den kan kun gå rundt i cirkler. Stærk og væmmelig lugt fra øret.

Årsag: Bakterie som angriber det indre øre og giver kraftig betændelse.

Andet: samme symptomer kan ses ved andre sygdomme.

livmoderbetændelse

Symptomer: Blod fra skeden.

Årsag: Bakterier i skeden.

Andet: Symptomerne kan komme af andre årsager. F.eks. ved abort, hvor hunnen kan nå at spise de døde fostre, inden man opdager det.

Megacolon

symptomer: Ungernes maver bliver store, og de fleste dør efter få uger. Selv om de dier, tager de ikke på.

Årsag: Menes at være arvelig recessiv sygdom eller skyldes medfødt fejl.

Andet: symptomerne kan komme af andre årsager, f.eks. tarmslyng, orm eller manglende anus.

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.