Romaer udvist af Danmark til KZ lejre i Tyskland
Så sent som i 1875 indførtes en lov i Danmark, en fremmedlov, hvor man forbød "tatere" og andre "rejsende" af opholde sig inden for rigets grænser.
Denne lov blev først ophævet i 1953. Danmark var dermed årsag til at mange sigøjnere som flygtede væk fra Tyskland til Danmark - væk fra de tyske nazister - blev afvist ved den dansk/tyske grænse af det danske politi allerede i 1933, de ville helt til Norge, for at komme væk fra grusomhederne i Tyskland.
En af sigøjnerne var Joseph Czardas, i en gruppe med 68 personer som kom helt nede fra Spanien. De ville til Norge, da de erfarede om grusomheder mod sigøjnerne udført af nazister rundt omkring. Mange af disse sigøjnere blev sendt retur til Tyskland - ofte til den visse død i nazisternes kz-lejre.
Omkring 1970 var der en sigøjnerlejr ved Islands Brygge i København - den blev brugt af sigøjnere der rejste rundt i Skandinavien.
Der er et sted mellem 2 og 4.000 sigøjnere i Danmark. De fleste bor i området omkring Helsingør, hvor der bor omkring 500 personer.
Forholdet mellem sigøjnerne og myndighederne i Helsingør er ikke særlig godt. Meget bedre går det i Skælskør som også har en del sigøjnere boende. Myndighedernes uvilje mid sigøjnerne stammer ofte fra deres voldsomme overrepresentation i kriminalitetsstatistikkerne.
I perioden 1999-2000 kom en hel del flygtninge fra Slovakiet (det gamle Jugoslavien) til Danmark, efter store forfølgelser.
Gamle danske sigøjnerslægter er f.eks. Benneweis-familien. Er der andre familie navne?
Sigøjnernes religion
De har ikke nogen fælles religion. Har ofte taget den "lokale religion" til sig hvor de kom frem. De var katolikker og protestanter, muslimer, jøder, hinduer hvor det var nødvendigt.
Sigøjnerne fejrer en gang om året den Sorte Sarah i den sydfranske by Les Saintes-Maries de la Mer ved Middelhavets kyst.
Eksterne Links
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.