Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Peru

Republikken Peru (spansk: Perú; quechua og aymara: Piruw) er et land i den vestlige del af Sydamerika, med grænser til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst, Bolivia mod øst, sydøst og syd, Chile mod syd samt Stillehavet mod vest. Peru har en rig kulturel antropologi og er ophav til Inkariget.

República del Perú
Piruw
(Detaljer) (Fuldt billede)
Nationalt motto: Libertad y Orden
(spansk for "Frihed og orden")
Officielle sprog Spansk, quechua, aymará
Hovedstad Lima
PræsidentAlejandro Toledo
Areal
 - Total
 - heraf vand
Areal 19
1.285.220 km²
0,4%
Befolkning
 - Total (2000)
 - Pr. km²
Størrelse 38
27.012.899
21/km²
Uafhængighed2. juli 1821 fra Spanien
Valuta nuevo sol
Tidszone UTC -5
Nationalmelodi Somos libres, seámoslo siempre
Internetdomæne.PE
International tlfkode51

Table of contents
1 Historie
2 Regioner
3 Geografi
4 Se også
5 Eksterne henvisninger

Historie

Uddybende artikel: Perus historie

Før spanierne ankom var Peru hjemsted for forskellige præ-inkakulturer, og senere for Inkariget. Francisco Pizarro anløb Perus kyst i 1532, og ved udgangen af 1530'erne var Peru blevet et vicekongedømme og en vigtig kilde til guld og sølv for det Spanske Rige. Peru erklærede sin uafhængighed fra Spanien den 28. juli 1821 takket være en alliance mellem José de San Martíns argentinske hær og Simon Bolivars nygranadinske hær. Den første folkevalgte præsident kom dog ikke til magten før 1827. Fra 1836 til 1839 var Peru og Bolivia forende i den Peru-Bolivianske Konføderation, der først blev opløst efter en væbnet konflikt med Chile og Argentina. I disse år gik den politiske uro ikke tilbage, med hæren som en vigtig politisk magt. Mellem 1879 og 1883 havde Peru og Bolivia igen en alliance og kæmpede mod Chile i Stillehavskrigen. Efter krigen (og med tabet af provinsen Tarapaca), blev der opnået politisk stabilitet i begyndelsen af 1900-tallet; indtil diktatoren Augusto Leguia kom til magten.

Regioner

Uddybende artikel: Perus regioner

Perus territorium er inddelt i 25 regioner (regiones; ental: región). Disse regioner er underopdelt i provinser, som består af distrikter. Der er 180 provinser og 1747 distrikter i Peru.

Byen Limas område kaldes Lima Metropolitana og er ikke del af en region.

Indtil 2002 var Peru opdelt i 24 departamentos (departementer), og mange anvender stadig dette udtryk når de refererer til de nuværende regioner, selvom departementerne ikke længere findes.
  • Amazonas
  • Ancash
  • Apurímac
  • Arequipa
  • Ayacucho
  • Cajamarca
  • Callao
  • Cusco
  • Huancavelica
  • Huánuco
  • Ica
  • Junín
  • La Libertad
  • Lambayeque
  • Lima Provincias
  • Loreto
  • Madre de Dios
  • Moquegua

Geografi

Uddybende artikel: Perus geografi

Peru ligger i det vestlige Sydamerika, med grænser til den sydlige del af Stillehavet, mellem Chile og Ecuador. Det har også grænser mod Colombia, Brasilien og Bolivia.

De vestlige sletter ved kysten (costa) er adskilt fra det østlige lavlands jungle i Amazonas-bækkenet (selva) ved de høj og store Andesbjerge i midten (sierra). På græsen til Bolivia ligger Titicaca-søen, den højest beliggende sejlbare sø i verden, 3.821 meter over havoverfladen.

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.