Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Red Hat

Red Hat Linux er en af de mest populære Linux-distributioner, og er mest populær i USA. Den fremstilles af Red Hat, Inc (kendes på aktieindekset Nasdaq som RHAT).

Det er en af de "midaldrende" Linux-distributioner; version 1.0 blev udgivet i 1994. Den er ikke så gammel som Slackware, men helt sikkert ældre end mange andre distributioner. Red Hat Linux var den første Linux-distribution, der brugte RPM som sit pakkeformat, og med tiden har det fungeret som et udgangspunkt for flere andre distributioner, som for eksempel den desktop-orienterede Mandrake Linux (oprindeligt ikke andet end "Red Hat Linux med KDE"), og Yellow Dog Linux (grundlæggende "Red Hat Linux med understøttelse af PowerPC"), ASPLinux (grundlæggende "Red Hat Linux med bedre understøttelse af andre tegnsæt end det latinske").

Table of contents
1 Marked
2 Særlige kendetegn
3 Multimedie
4 Versionshistorie
5 Eksterne links

Marked

Red Hat Linux markedsføres primært som et styresystem til servere. Den er også populær i virksomheder, der driver computerfarme og lignende, da det indbyggede skriptværktøj til installering, "kickstart", gør det muligt, hurtigt at indstille og opsætte standardiseret hardware. Fra version 8.0 har Red Hat også haft desktop-maskiner i virksomheder, som målgruppe. Det har altid været muligt at downloade hele Red Hat Linux pakken gratis. Betalte man for Red Hat Linux fik man styresystemet plus alle programmerne på CD og man havde derudover adgang til support. I slutningen af 2003 ophørte Red Hat med den videre udvikling af Red Hat Linux og satser nu kommercielt kun på deres "Red Hat Enterprise Linux". Denne udgave af Linux kan ikke downloades gratis. Red Hat sponsorerer nu den videre udvikling af Fedora Linux der ligesom tidligere udgaver af Red Hat Linux kan downloades gratis og i realiteten er næste version efter version 9.

Særlige kendetegn

Red Hat Linux installeres ved hjælp af et grafisk installationsprogram kaldet Anaconda, der anses for nemt at anvende for nybegyndere. Der er også et indbygget værktøj kaldet Lokkit til opsætning af firewall-funktionalitet.

Fra og med Red Hat Linux 8.0 blev UTF-8 slået til som systemets standard til indkapsling af skrifttyper. Dette gjorde man ved at ændre værdien af "LANG" i /etc/sysconfig/i18n fra for eksempel "da_DK" til "da_DK.UTF8". Det har ikke den store betydning for engelsk-talende brugere, men når man anvender den øverste halvdel af tegnsættet ISO 8859-1, indkapsles tegn på en radikalt anderledes måde sammenlignet med tidligere. Det syntes blandt andre fransk- og svensk-talende brugere var en stor omvæltning, fordi deres gamle filsystem så meget anderledes ud og måske ikke længere var brugbart. Ændringen kan omgøres ved at fjerne ".UTF-8"-delen af "LANG"-indstillingen.

Distributionen leveres også med et meget kritiseret og samtidig et meget rost desktop-tema kaldet BlueCurve, der ser ud på næsten samme måde, uanset om man kører det under GNOME 2 eller KDE.

Multimedie

Fra og med Red Hat Linux 8.0 leveres styresystemet uden mulighed for at afspille MP3-filer på grund af patent-problemer.

Versionshistorie

(Udgivelsesdatoerne kommer fra offentlige annonceringer i nyhedsgruppen comp.os.linux.announce.)

Eksterne links



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.