Pedologi

Denne videnskab har flere andre betegnelser, f.eks. edafologi eller agrologi. Forskelligheden i navnene skyldes, at man har interesseret sig for forskellige sider af det store felt. I realiteten er det lige så meget agronomer, kemikere, geologer, geografer, biologer, skovfolk og regionale planlæggere, der har bidraget til opbygning af fagets viden, som det er fagets egne folk.

Jordbunden er ikke et uforanderligt og stabilt substrat for vegetationerne, men det er snarere stedet for talrige påvirkninger mellem klimaforholdene, jordbundens levende organismer og førne, råjordens mineralske materialer og nedbrydningsprodukterne fra dem. Under sin succession ændres jordbunden, og der dannes forskellige lag, horisonter, i den, mens den nærmer sig en stabil tilstand.

Jordbrugerne (f.eks. agronomer og bønder) viste fra begyndelsen ikke megen interesse for jordbundens foranderlighed. De så den som et medium, hvis kemiske, fysiske og biologiske egenskaber var nyttige i tjeneste hos landbrugets produktivitet. Pedologer og geologer var på deres side ikke synderligt interesserede i den landbrugsmæssige anvendelse af jordbundens muligheder, men meget mere i dens forhold til naturen og landskabshistorien.

Nu til dags er pedologerne lige så interesserede i en praktisk anvendelse af kundskaben om de processer, der påvirker jordbundens udvikling, f.eks. gennem fortolkning af dens miljømæssige fortid og forudsigelse af konsekvenserne ved omlægning i brugen af landbrugsjorden. Samtidig har agronomerne fået forståelse for, at den dyrkede jord er et komplekst medium, hvis egenskaber ofte er resultatet af flere tusinde års udvikling. De indser, at den øjeblikkelige balance er sårbar, og at kun en grundig viden om jordbundens forhistorie gør det muligt at sikre en bæredygtig fortsættelse af jordbruget.

Berømte pedologer