Øresundstold

For at styrke sin magt over Øresund lod han bygge Malmøhus fæstning, grundlægge købstaden Landscrone (Landskrona) og gøre København til hovedstad. Ved Helsingør lod han opføre borgen Ørekrog eller Krogen, forgængeren til Kronborg, som sammen med slottet i Helsingborg, Kernen (Kärnan), overvågede tolden.

Det var ved Helsingør de fremmede skibe måtte ligge og vente på at betale Øresundstold. Det fik en enorm økonomisk betydning for byen og gjorde den kendt i hele Europa. Måske er det anledningen til at William Shakespeare lod sit berømteste drama, Hamlet, foregå i Helsingør (Elsinore).

I 1567, mens Peder Oxe var rigshofmester blev det ændret til en afgift af lasten, hvilket tredoblede indtægterne.
For at undgå at skibene bare sejlede udenom, blev der også opkrævet told ved Storebælt og Lillebælt.

Afgiften var i hele sin tid en væsentlig del af kronens indtægt, men var ilde set i de øvrige nationer. For de store søfarende nationer gav tolden påskud til stadig indblandning i den nordiske magtpolitik. Den kontroversielle sundtold var altid med som en faktor i krigenes årsager og forløb, og de standpunkter som stormagterne gjorde.

Sverige var fri for Øresundstold i perioden 1658-1720. I 1857 blev Øresundstolden ophævet efter internationalt pres på en handelskonference og et tilbud om erstatning på 67 mill. kr fra bl.a. USA. Af de nationer, der forpligtede sig til at betale erstatning, har Brasilien endnu ikke betalt (kilde: Kustode på Kronborg).

Palle Lauring skriver i bogen "Danmark i Skåne" om Øresundstolden: "Øresund, dejelige Øresund, strømmen fuld af sild, skibe, penge og blod. I fem hundrede år persede vi penge ud af alverdens skippere her. I bytte gav vi Skåne, Halland, Bleking, Gotland og Øsel. Plus hvad vi gavmildt udleverede af norsk land. Hvor meget man så vil beregne de fem hundrede års toldindtægter til, var det en dårlig handel."

Kilder/Henvisninger

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.