Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kärnan

Kärnan, på dansk Kernen, resterne af Helsingborg Slot, i Helsingborg.

Det 35 meter høje tårn er næsten kvadratisk og måler kun 15 meter på hver led, selv om det ser større ud. Men tårnet, der svarer til det, der er bevaret ved Korsør, var kun en del af befæstningen. Rundt om tårnet, med 4,5 meter tykke mure i jordhøje var der yderligere to mure.

Man siger endda at den franske ekspert Sébastien Vauban tog ved lære af dem.

Borg fra vikingetid

Kärnans oprindelse og alder er uklar. Ifølge Arild Huitfeldt i "Danmarckis Rigis Krønicke" byggede den danske sagnkonge Frode Fredegod allerede år 1 efter Kristus Kernen som blev grundstenen til Helsingborg. Præsten Sthen Jacobsen som omkring 1680 skrev "Den Nordiske Kriigs Krønicke", Skånelandenes sidste bidrag til den danske litteratur, påpeger at Kernen anses "at være den ældste bygning udi ald Skaane, och att være bygt udi kong Frode Fredegods tiid, som regierede der Christus bleff föd til verden; huor om findiss dette gamle vers:

''Tempore natalis
Christi, turris capitalis
 Helsingborg struitur,
velut in Scriptis reperitur"

Biskopen i Lund Mogens Madsen, der var født i Helsingborg og søn af byens borgmester, Mads Pedersen Tøndebinder, læste i 1500-tallet nævnte tekst over porten til borgen. Med sagnet er det dog naturligvis det samme problem som med andre sagn – det er en god historie, men savner påvislig forankring i virkeligheden.

Det antages, at det allerede i vikingetid er bygget en befæstning på landborgen for at beskytte overfarten mellem Sjælland og Skåne. Ifølge Adam af Bremen fandtes omkring år 1070, mange overfarter fra Sjælland til Skåne, men den korteste var ved Helsingborg. Han påpeger også, at trakten deromkring er et vellidt tilhold for sørøvere.

Helsingborgs betydning som kommunikationssted kan også ses af at mange betydningsfulde landsveje stråler sammen her bl.a. fra den svenske grænse (i dag grænsen mellem Skåne og Småland) i nord, og de danske ærkebispers by Lund i syd.

Danmarks vigtigste borg

Den gamle befæstning på landborgen erstattes i 1100-tallet af en tårnborg af sandsten. Det runde fæstningstårns grundmure findes markeret i terrænet og kan ses vest for den nuværande Kernen, som blev opført ca. 1313-1318 af Erik Menved (som också fejrede sit bryllup her i 1296).

Kernen var en af Danmarks vigtigste borge, hvis ikke den allervigtigste, og et værdifuldt brik i magtkampen i det nordlige Europa. På Kernen har mange danske konger hersket; bl.a. Christoffer 3. af Bayern som også døde her i 1448. Til Helsingborg kaldte kongen "rigets bedste mænd" til danehof på Kernen i 1283 og flere gange i begyndelsen af 1300-tallet. Ved midten af 1300'erne blev istedet så kaldte herredage Danmarks højeste besluttende forsamling. Også disse blev afholdt flere gange i Helsingborg.

Kernen og Øresundstolden

For Øresundstolden spillede Kernen sammen med Kronborg en vigtig rolle. Ethvert udenlandsk skib der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg skulle betale en afgift. Jon Jensen Kolding skriver f.eks. i sin Danmarksbeskrivning i 1594 om Kronborg og Kernen: "På bægge sider af Sundet findes en vældig mængde krigsmaskiner, hvilke er opført der til skræk og advarsel for skibe som forsøger stikke af forbi sundstolden".

Kernen ved Roskildefreden

Ved freden i Roskilde mistede Danmark Helsingborg og Kärnan sammen med resten af Skånelandene til Sverige.

Ved tiden for Roskildefreden var Ove Gjedde, der grundlagde den danske koloni Trankebar på Indiens sydøstkyst, lensmand på Kärnan.

Helsingborgs Dannebrog

Da Christian 5 indledte Skånske Krig i et forsøg til at tilbageerobre de gamle danske landområder lod man hejse en gigantisk Dannebrog (17 meter lang og 7 meter bred!) på Kernens tag for att vise for omverden at Skånelandene endelig var kommet tilbage til sit gamle fædreland.

Helsingborgs kæmpe Dannebrog kan stadig den dag i dag ses på Armemuseum i Stockholm.

Svenskerne river slottet ned

Karl XI lod efter Skånske Krig det meste af fæstningen rive ned med undtagelse af tårnet. Årsagen til det var at man bl.a. skulle hejse et enormt svensk flag så højt som mulig over Helsingborg, for at vise for omverden at Skånelandene for "evinnerlig tid" hørte til Sverige. Alle skibe i Sundet som passerede Helsingborg var skyldig at hilse den svenske flag på Kernen med kanonsalut.

Restaurering i 1800-tallet

Kernen stod som ruin og forfaldt i 200 år, men blev restaureret i slutningen af 1800-tallet. Ved restaureringen blev den dog "gotificeret" med en krenelering, og foran tårnet blev de store terassetrapper opført i 1903.

Eksterne links



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.