|
Oort-skyen

Oort-skyen er en sværm af utallige små islegemer (komet-kerner), som kredser omkring vort solsystem. Skyen formodes at danne en tyk kugleskal, som ligger i en afstand af 50000 til 100000 astronomiske enheder fra solen, dvs omkring 2000 gange længere ude end Pluto og næsten halvvejs til den nærmeste stjerne.
Oort-skyen er kilden til langt de fleste kometer. Normalt bevæger Oort-sky objekterne sig i stabile baner, men af og til kan en forstyrrelse (f.eks. en forbipasserende stjerne) dirigerer et sådant legeme ind mod det indre solsystem. Hvis det kommer inden for Jupiters bane vil dets overflade begynde at fordampe og det udvikler sig til en komet med koma og måske hale. Visse kort-periodiske kometer antages dog at stamme fra Kuiper-bæltet og ikke fra Oort-skyen.
Se også
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|