Lepanto

Den Hellige Lige blev grundlagt i Vatikanet som svar på den voksende, tyrkiske dominans i Middelhavet. Osmannerne havde netop erobret Cypern, da pave Pius 5 indsatte den unge Johan af Østrig som flådens øverste chef.

Sultan Selim 2.s middelhavsflåde var under kommando af admiral Ali Pasha, som ikke overlevede slaget. Osmannerne havde 208 galejer og 66 mindre skibe, og den vestlige flåde var på næsten samme størrelse. Den hellige liga mistede 13 skibe og næsten 8.000 søfolk, mens osmannerne selv satte 30 af deres egne skibe på grund, 80 blev sænket og 180 galejer blev erobret af den Hellige Liga. Mellem 20.000 og 30.000 osmanniske søfolk blev dræbt eller gjort ukampdygtige, og man befriede mellem 12.000 og 15.000 kristne rorsmænd, der var slaverer på de osmanniske galejer.

Datidens søslag forløb næsten altid efter et fast skema: Først havde man en kort skududveksling med kanoner, men snart efter gik man over til fodfolkskampe, hvor det drejede sig om at entre og få kontrol over de fjendtlige skibe. I dette slag indsatte venezianerne for første gang en ny skibstype, galeasen. Den havde en meget kraftig bestykning med artilleri, og desuden gjorde de høje skibssider det umuligt at borde den. Derfor blev de 6 venezianske galeaser en af hovedårsagerne til den Hellige Ligas sejr.

Sejren blev ikke det afgørende militære vendepunkt man havde håbet på, for osmannerne havde allerede året efter en flåde på 250 skibe, som de forgæves forsøgte at få de kristne til at kæmpe imod. De vestlige magter havde desuden ikke hærstyrker, der var store nok til at følge sejren op med. Alligevel fik sejren ved Lepanto uvurderlig, moralsk betydning som et bevis på, at det kunne lade sig gøre at besejre den osmanniske flådemagt.

Naupaktos var under venetiansk styre mellem 1687 og 1689, men så atter under osmannerne indtil 1827. Da blev den en del af det nydannede, græske rige. I dag har byen 4.500 indbyggere og er hovedby for provinsen Arcarnanien og Ætolien.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.