Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Karl 5. (Tysk-romerske rige)![]()
Fra 1521 udkæmpede Karl flere krige mod Frankrig, hvor Frans 1 også meldte sig som kandidat til kejserværdighheden. Det endte med, at Karl vandt opgøret i 1525. 2 år senere angreb han Norditalien og Rom, og det endte med, at Paven blev fængslet. Kort efter opstod der et nyt problem mod øst, hvor tyrkerne havde påbegyndt en belejring af Wien i 1529.
Trosstridighederne udløste en serie krige i Tyskland, hvor Karl var nødt til gribe ind i sin egenskab af øverste landsherre. I 1547 besejrede han i første omgang de protestantiske fyrster, men han led nederlag i 1552, da Frankrig støtter de nordtyske oprørere. Karl måtte afstå bispedømmerne Metz, Toul og Verdun (alle i Lorraine) til Frankrig. Ved den Augsburgske Religionsfred i 1555 blev det bestemt, at undersåtterne skulle bekende sig til samme tro som deres fyrsterr. Karl blev efterhånden så frustreret over de stadige kampe, at han abdicerede i 1556. Hans vældige rige blev opdelt i en østrigsk del og en spansk del. Den østrigske del gik til Karls broder, Ferdinand 1, som blev tysk-romersk kejser i årene 1558-1564. Den spanske del gik til sønnen Filip 2 Sine sidste år tilbragte ekskejseren i et spansk kloster, hvor han døde den 21. september 1558.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |