Lærlingeindvielse

Når man starter på en arbejdsplads er der og har der altid været visse skikke og sæder det er klogt at vide noget om, for at de kan holdes efterrettelige. Det er sjældent rart at træde ved siden af, og synderen skal nok blive gjort opmærksom på det og idømt en passende bod. Det gælder enhver; hvadenten man bliver bedt om at give en indkitningsbajer, en omgang blødt brød til kaffen eller hvad det monne være.

Således osse når en lærling, en "dreng" begynder på et værksted; smedene har deres skikke, skomagerne deres, træsmedene hver sine, og så fremdeles. Blandt smede har det været almindeligt at "syne" en dreng; dvs. han fik trukket kønsorganerne frem, og gjorde han modstand, blev han "mønjet", fik pikken smurt ind i mønje, det giftige stads.

En nybagt skomagerlærling kunne udsættes for begprøve, dvs. at han skulle trække et par tunge skolæster ind på værkstedet ved hjælp af et begtråd lagt rundt om nakken.

Hos snedkerne brugtes "støbning", hvilket vil sige, at drengen får smurt varm lim på den bare ryg, og muligt osse på kønsorganerne. Så sent som i slutningen af halvtredserne var der en retssag herom i Odense.

Af en eller anden grund er begivenheden gået min bevågenhed forbi, skønt jeg selv var lærling på det tidspunkt - men måske andre husker den eller kender skikken.

Langt det mest almindelige er dog mere godmodige former for drilleri, hvor lærlingen blot blir udsat for uskyldigheder som at hente værktøj der ikke eksisterer, noget enhver nybegynder må være forberedt på at blive udsat for, uden tvivl for at han med det samme skal vide at han er nul og nix i forhold til de øvrige på værkstedet.

Blandt bådebyggere, har jeg ladet mig fortælle, kan man sende en lærling efter en kølsvinsnøgle. Det har været brugt på bådeværftet i Frederikssund, fortalte engang min kilde, bådebygger Helge Askholm.

Selv var jeg udsat for at skulle hente en forlængersav "ovre hos Petter Sne'ker"; andre er måske blevet sendt afsted efter pålægshøvl, træstrækker, det svenske (amerikanske, franske) evt. forniklede øjemål - naturligvis helst med messinggevind - eller et lignende stykke drilleværktøj, der kun bliver brugt for at vise hvor uerfaren lærlingen er og for at holde ham på den underordnede plads han har at indtage indtil han får tilegnet sig mere viden om faget og dets hemmeligheder. Ligeledes kan han sendes i byen efter pebernøddetræ, eller anden fantasifuld træsort.

At det - i hvert fald førhen - var farligt at gennemskue drillerierne, påpeger Henning Henningsen i Behøvling og Hønsning, og nævner et eksempel på, at en dreng der kom tilbage med en æske hestepærer efter at være blevet sendt i byen efter "8-kantet rundjern", fik smurt indholdet af æsken i hovedet.

Den egentlige årsag til drillerierne er nok så alvorlig. Førhen havde svendene hals- og håndsret over drengene, der på det nærmeste blev betegnet som livegne slaver. Først ved svendeindvielsen (behøvlingen) opnåede de status af (ligestillede) mennesker.

I dag er forholdene trods alt anderledes, og de fleste drillerier udføres kun for spøg. Jeg har i det mindste ikke kendskab til alvorligere episoder fra de sidste 30 år.

Litteratur:

• Henningsen, Henning: Behøvling og Hønsning, 1960.