Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Knud 4. den Hellige

Knud 4. den Hellige,(ca. 1043 - 1086, søn af Svend 2. Estridsen, konge af Danmark 1080 - 1086 efter sin broder, Harald 3. Hens død. Knud er således den anden i rækken af de fem sønner af Svend Estridsen, som bliver konge af Danmark. Gift med Edel (død 1115), søster til grev Robert af Flandern. Sammen fik de tre børn, to døtre og en søn. Deres søn blev dog ikke regent da Knuds bror Oluf 1. Hunger blev den efterfølgende regent.

Knud ønsker at genetablere Knud 2. den Stores imperium, men det falder ikke i stormændendes smag. I 1085 samler Knud hele den danske ledingsflåde - måske 1.000 skibe - i Limfjorden for at rette et angreb på England. Men flåden kommer aldrig af sted, fordi Knud har travlt ved sydgrænsen, hvor han er i konflikt med den tysk-romerske kejser, Heinrich IV. Først hen på sommeren får ledingsflåden lov til at tage hjem. Knud lader sine fogeder opkræve bøder af dem, der er taget hjem i utide (for at passe deres gårde). Det resulterer i åbent oprør, og Knud må flygte fra kongsgården Børglum til Aggersborg og videre til Viborg og Slesvig for at ende i Odense. Den 10. juli 1086 bliver han myrdet i Skt. Albani Kirke, hvor han har søgt asyl, men det respekteres ikke. Blandt kongens følge er det kun hans broder, Erik Ejegod, der undslipper. Straks efter Knuds død går blandt andet hans broder, Erik Ejegod i gang med at få ham helgenkåret. Den efterfølgende misvækst i landbruget tolkes som et tegn på, at Gud er utilfreds med drabet. Knud bliver begravet i domkirken, som han selv har ladet bygge. Og der begynder snart at ske undere ved hans grav, og i 1101 blev han som den hidtil eneste danske konge kanoniseret, og hans jordiske rester anbringes i et gyldent helgenskrin på alteret i Sct. Knuds Kirke i Odense, hvor de i dag kan betragtes.

Efterfulgte: {} Efterfulgtes af:
{} {}

Kilder/henvisninger

  • Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.