Svend 2. Estridsen

Konge af Danmark 1047-1074, søn af Ulf Jarl og Knud den Storess søster, Estrid. Svend voksede op i England. Da Hardeknud døde i 1042, gjorde Svend krav på den danske trone. Imidlertid vandt Magnus magtkampen, og Svend blev indsat som jarl) i Danmark. På sit dødsleje i 1047 erklærede Magnus, at Svend skulle arve Danmark og Harald Hårderåde Norge, og Svend kåredes til Danmarks konge på samtlige landsting. Harald, som ikke var tilfreds med at have fået Norge, bekrigede Danmark og hærgede blandt andet Hedeby, som ødelægges ved brand. Først i 1064 sluttede de stridende fred. Svend, hvis morbroder, Knud den Store, havde været konge af England, forsøgte at gøre krav gældende, men det lykkedes ham ikke at gennemføre det.

Svend begyndte nu at organisere landet, som på det tidspunkt omfattede Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland, Øerne, Bornholm, Skåne og Halland. Svend var den konge som bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Svend ønskede et godt forhold til kirken. Han søgte at få sin oldefar Harald Blåtand helgenkåret og sendte sin søn Magnus til Rom for at blive salvet og indviet som tronfølger, men Magnus døde undervejs. Svend ønskede en national kirke, uafhængig af det tyske ærkebispesæde i Hamburg-Bremen. I 1073 udnævntes pave Gregor VII. Paven søgte allierede mod den tysk-romerske kejser og ønskede at få begrænset dennes muligheder for at udnævne gejstlige i embeder, hvorfor han var positivt stemt overfor Svends ønske. Svend døde imidlertid før dette realiseredes. Det skete den 28. april 1074, og han begravedes i Roskilde Domkirke. Han efterlod sig mange døtre og sønner, hvoraf følgende fem opnåede at blive konge i Danmark: Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels. Endnu en søn, Svend Korsfarer,vandt stort ry for sin modige kamp mod tyrkerne på det 1. korstog.

Efterfulgte:	{}	Efterfulgtes af:
{}		{}

Kilder/henvisninger

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.