Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Jimmy Carl Black

Jimmy Carl Black, døbt James Inkanish Jr. (aka the Indian of the Group), amerikansk trommeslager og sanger. Født 1. februar 1938 i El Paso, Texas.

Efter at have modtaget undervisning i både klaver og trompet som barn skiftede Jimmy Carl Black som 20 årig til trommer. I 1962 indspillede han sin første single med bandet The Keys fra Wichita, Kansas. Kort efter flyttede han til Californien, hvor han en dag mødte Roy Estrada i en pladebutik. Roy manglede en trommeslager til sit band The Viscounts, og Jimmy tilbød sig straks. Kort tid efter ændrede de navn til The Soul Giants. Med i gruppen var foruden Jimmy Carl Black også Roy Estrada (bass), Ray Hunt (guitar), Dave Coronado (sax). Under en audition for et job på musikklubben The Broadside i Inglewood sagde klub-ejeren, at de kunne få et engagement i klubben, hvis de tog Ray Collins med som sanger (han arbejdede som tømrer i natklubben).

Da Ray Hunt forlod bandet foreslog Ray Collins at de tilbød Frank Zappa jobbet, hvilket han takkede ja til. En måned senere forlod også Dave Coronado bandet, hvorefter Zappa tog lederskabet. Gruppen skiftede navn til Blackouts og senere Captain Glasspack & the Magic Mufflers;. På mors dag 10. maj 1964 tog de navnet The Mothers, som senere blev ændret til The Mothers of Invention.

Efter sin tid med The Mothers of Invention og Frank Zappa dannede Jimmy Carl Black bandet Geronimo Black, der blev navngivet efter hans på det tidspunkt yngste søn. Med i gruppen var bl.a. Bunk Gardner (tværfløjte, tenor sax), Buzz Gardner (trompet) og Denny Walley (guitar, vokal) som alle havde en fortid (og en fremtid) med Frank Zappa. Bandet havde kontrakt med MCA Records og udgav i 1972 et ikke særligt succesfuldt album navngivet efter bandet. Kort efter opløstes bandet, og Jimmy Carl Black flyttede til Anthony og fik arbejde som donuts-bager.

I 1973 dannede han bandet The Valley Loboys som senere ændrede navn til Big Sonny and The Loboys og udgav albummet In Heat. Der var langt til den succes og status, han havde haft med Frank Zappa. Efter flere år i nærmest anonymitet flyttede Jimmy i 1980 til New Mexico og udgav et album med ikke tidligere udsendt Geronimo Black numre med titlen Welcome Back Geronimo Black. Herefter fik Jimmy igen kontakt til sine gamle The Mothers of Invention kolleger Don Preston og Bunk Gardner, og de dannede i 1980 bandet The Grandmothers, som efterfølgende fik stor succes med at indspille og tournere med en blanding af Frank Zappa cover numre og egne numre. Bandet spillede bl.a. i Ribe på deres Europa tourne og tre numre fra denne koncert er udgivet på albummet The Eternal Question, senest udgivet på Inkanish Records (Jimmy Carl Blacks pladeselskab) 2002. Med i Grandmothers var også Walt Fowler (trompet, keyboard, vokal), Tom Fowler (bass) og Tony Duran (guitar, vokal) - alle med en fortid hos Frank Zappa. Grandmothers udgav også albummene A Mother of an Anthology og Looking up Grannies Dress inden bandet blev opløst og Jimmy flyttede til Austin, Texas.

Efter flere år væk fra musikbranchen, hvor han ernærede sig som kunstmaler, gendannede Jimmy i 1988 Grandmothers. De indspillede albummet Dreams on Long Play, som efter lang tids besvær blev udgivet på det tyske pladeselskab Muffin Records i 1993. Med i bandet var igen Don Preston og Bunk Gardner. Senere udgav de albummet Who Could Imagine, nu med den italienske guitarist Sandro Oliva. Efter Frank Zappas død anlagde hans kone Gail Zappa retssag mod Grandmothers, som umuliggjorde det for dem at indspille og tournere. Efter flere års tovtrækkeri blev sagen lukket, og de kunne igen spille Frank Zappa cover numre. Det blev bl.a. til det fantastiske live-album Eating the Astoria optaget i London i 1998. På det tidspunkt var Jimmy flyttet til Tyskland.

I 2000 begyndte han at arbejde med computere, og grundlagde sit eget pladestudie og pladeselskab Inkanish Records. Jimmy Carl Black er i dag aktiv som pladeselskabsdirektør, producer, trommeslager, vokalist og medlem af The Muffin Men (et engelsk band, der bl.a. spiller Frank Zappas materiale).



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.