|
Japansk Løn (Acer palmatum)
Japansk Løn
|

|
{}
|
Videnskabelig klassifikation
|
|
Japansk Løn er en løvfældende busk eller et lille træ. Vækstformen er først opret, men senere bliver den overhængende. Stammen er ganske kort, og hovedgrenene er opstigende. Barken er først rød, men den bliver senere grålig og svagt stribet. Knopperne er modsatte, røde og spidse. Bladene er dybt indskårne (mere end halvvejs ind mod midterribben) og håndlappede med 5-11 lapper. Hver af lapperne er smalle og omvendt ægformede til lancetformede med savtakket bladrand og lang spids. Oversiden er friskt grøn, mens undersiden er lidt lysere.
Høstfarven er klart rød. Blomsterne sidder i halvskærme, hvor hver blomst er rød, men ret lille. De vingede frø modner godt de fleste år og spirer villigt under de rette (fugtige, men veldrænede) forhold.
Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af nogle få, højtliggende hovedrødder med mange fint forgrenede siderødder. De forhandlede sorter er podet på frøplanter af kultivarene, typisk 'Atropurpureum'. Nogle sorter frøkonstante, og det forkommer derfor at grundstammer sælges under sortsnavne.
Størrelse:
6 x 4 m (20 x 15 cm/år).
Hjemsted:
Japansk Løn gror på Honshu i Japan, på mineralrig, vulkansk jord med megen regn. Her optræder den som underskov og skovbryn blandt andre løvfældende træer, bl.a. Hjertetræ (Cercidiphyllum japonicum), Finger-Aralie (Eleutherococcus septemlobus), Alnus japonica, Kryptomerie (Cryptomeria japonica), Hønsebenstræ (Thujopsis dolabrata), Fagus crenata, Japansk Valnød (Juglans ailantifolia) og Magnolia obovata.
Sorter:
1. Røde blade
- Acer palmatum 'Atropurpureum' (let slidset)
- Acer palmatum 'Bloodgood'
- Acer palmatum 'Crimson Queen' (slidset)
- Acer palmatum 'Garnet' (slidset)
- Acer palmatum 'Inaba-shidare' (slidset)
- Acer palmatum 'Red Pygmy' (dværgvækst og smalle bladafsnit)
2. Lyse blade
- Acer palmatum 'Dissectum'
- Acer palmatum 'Butterfly'
3. Normale blade
- Acer palmatum 'Osakazuki'
Se også
Kilde
- Sten Porse: "Plantebeskrivelser", DCJ 2002 (CD-Rom).
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|