Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Hønsebenstræ (Thujopsis dolabrata)

Hønsebenstræ eller Hiba

{}
Hønsebenstræ mellem Tempeltræ (tv.)
og Atlas-Ceder (th.).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Pinophytina (Nøgenfrøede)
Klasse: Coniferopsida (Nåletræer)
Orden: Coniferales (Koglebærendes orden)
Familie: Cupressaceae (Cypres-familien)
Slægt: Thujopsis (Hønsebenstræ)
Hønsebenstræ (japansk: Hiba) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en bredt kegleformet vækstform. Grenene er vandrette til opstigende, og stammen er ret og gennemgående. Barken er først synlig på meget gamle grene og stammer, hvor den er gråbrun og strimlet. Skudsystemerne minder om Livstræets, blot i en grovere udgave. De er helt flade. Nålene er trekantede, skælformede, læderagtige og skinnende grønne på oversiden. Undersiden er rent hvid med grønne kanter. Koglerne er korte og bredt ægformede, først blågrønne og siden brune. Frøene modner ikke i Danmark.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet er højtliggende og groft. Planten tåler og holder af høj fugtighed både i jorden og luften.

Størrelse:
12 x 6 m (30 x 15 cm/år).

Hjemsted:
Hønsebenstræ vokser som underskov på de høje bjerge i Japan. 120 km nord for Tokyo findes den i 1269 m højde sammen med Skruegran (Abies homolepis), Japansk Bøg (Fagus crenata), Japansk Lærk (Larix kaempferi), Quercus mongolica var. grosseserrata, Tsuga diversifolia og Ulmus japonica.

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.