Inertimomentet er for roterende legemer, hvad masse er for legemer, der kan forskydes lineært (translateres), f.eks. togvogne: Ligesom det kræver en større kraft for at få en tung vogn til at accelerere lige så hurtigt som en lettere vogn, så kræver et svinghjul med et stort inertimoment et større drejningsmoment for at accelerere lige så hurtigt som et hjul med mindre inertimoment.
Den fysiske dimension for inertimoment er masse gange længde i anden, hvoraf SI-enheden for inertimoment bliver kg·m2.
Formler for inertimomentet I for visse homogene legemer med masse m
 |
Cylinderen har længden L og er monteret med længdeaksen vinkelret på rotationsaksen. Hvis rotationsaksen går igennem midten af cylinderen, beregnes I som:
Hvis rotationsaksen går igennem et af cylinderens endepunkter, er I givet ved:
|
 |
Den rektangulære kasse er monteret sådan at rotationsaksen går vinkelret gennem sidefladen og igennem midten af kassen. Den sideflade som aksen går igennem, har længden a og bredden b. I er da givet ved:
|
 |
En rektangulær plade med ubetydelig tykkelse er monteret med den ene langside langs rotationsaksen. I retningen vinkelret på aksen har pladen længden L. Inertimomentet I er da:
|
 |
En cylinder, enten massiv eller hul som et "rør", er monteret så den kan dreje omkring sin egen længdeakse. Hvis den ydre radius er R, og en eventuel cylindrisk hulhed har den indvendige radius r, er intertimomentet I givet ved:
Heraf følger, at hvis cylinderen er massiv (r = 0), bliver inertimomentet:
,
og for en hul cylinder med ubetydelig "vægtykkelse" (r ≈ R) fås:
|
 |
En kugle med radius R er monteret så omdrejningsaksen går igennem kuglens centrum. Hvis kuglen er massiv, er dens inertimoment:
Hvis kuglen er en hul "skal" med ubetydelig vægtykkelse, bliver dens inertimoment:
|
Det ses af formlerne, at en tyndvægget cylinder giver det største mulige inertimoment 