HøHø er urteagtige planter, der er høstet og tørret. Når høet er slået i rette tid og tørret grundigt før lagring, er det et glimrende vinterfoder for kreaturer. Ofte vil høet for størstedelen bestå af forskellige græsser, men dyrenes ædelyst bliver større, når andelen af bredbladede urter øges.Det var opfindelsen af leen, der satte gang i brugen af enghø som foderafgrøde. Før den tid havde man brugt løvhø, altså afskårne grene med fastsiddendse, grønne blade. Det var - og er stadig - et udmærket foder, som dyrene gerne æder, men det var besværligt at høste, og det fyldte meget under opbevaringen. På Öland og Gotland kan man stadig se den naturtype (løveng), der opstår, når man høster løvhø. Høet skal helst slås kort før Skt.Hans, dvs. lige før græssernes blomster "skrider" (springer ud). Netop på det tidspunkt er indholdet af mineraler, vitaminer og kulhydrater højest. Derefter skal høet tørres ned under 15% vandindhold hurtigst muligt for at hindre mugdannelse. Desuden vil høet tabe ret betydelige dele af foderværdien, hvis det bliver vasket igennem af regn. Det er grunden til, at man satte høet op i vandafvisende stakke.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |