Gundestrupkarret
Gundestrupkarret også kaldet Gundestrupkedlen er fra omkring år 0 (Jernalderen). Det er udformet i sølv og fundet i 1891 i tørvemosen Rævemose ved Gundestrup i vesthimmerland. Karlen Jens Sørensen stødte på karret under tørvegravningen. Løjtnant Daniel Bruun sendte tre dage senere et telegram til Nationalmuseet om det flotte sølvfund. Gundestrupkarret blev sendt til museet og der er det nu udstillet. Rævemosen blev fredet i 1937 og der er nu opstillet en mindesten på stedet. Karret har en omkreds på 2 meter, og det vejer omkring 9 kg. Bundpladen er bl.a. dekoreret med en stor tyr. På bundpladen sidder 13 sølvpaneler med mytiske motiver, der ikke har deres lige i hele Europa. Der har oprindeligt været 14 plader, men den sidste, en yderplade, er desværre gået tabt. Panelerne består af 5 inderplader og 7 yderplader der både er udhamret og indpunslet med forskellige figurer. Yderpladerne forestiller torsoer af forskellige guder. Inderpladerne er udformet som tegneserier, der illustrerer forlængst glemte myter og historier. Pladerne var oprindeligt loddet sammen med sølvblandet tin, men karret blev skilt ad inden det blev nedlagt i mosen som offer til guderne. Der er stadig debat om hvor Gundestrupkarret kommer fra. Nogle mener motiverne er keltiske og at karret dermed er fra Gallien, men fund fra Thrakien - det nordøstlige Bulgarien og det sydøstlige Rumænien, hvor Donau munder ud i Sortehavet - kunne tyde på at karret er lavet der. Det var muligvis kimbrerne der bragte karret til Jylland, da man ved at kimbrerne gav den romerske kejser et tilsvarende kar og at de var forbi Rumænien.
Inderpanelernes historier er meget detaljeret illustreret. På et panel ses en hornet gud, der højst sandsynligt er den keltiske Cernunnos, dyrenes hersker. Han ses sidende med en hornet slange i den ene hånd og en guldhalsring i den anden. Den hornede slange går igen på mange af panelerne. Omkring den hornede gud ses forskellige dyr - hjorte, en ulv, en delfin, med rytter, en løve og to griffer. På en anden plade ses, hvad der oftest tolkes som en menneskeofring - det er Gundestrupkarrets berømteste panel. En hær med fodfolk og ryttere ses. Til venstre står en stor person - måske en præst. Han holder en kriger af fodfolket med hovedet nedad hen over en kedel eller et kar.
|
| |||||||||||||||||
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |