Historie
De tidligste bekræftede permanente bosteder i Gyldeleye (en tidligere stavemåde) er i de tidlige 1500-tal. En udgravning foretaget i 1979 af byens museum afslørede en hustomt under nogle sandlag. Huset var sandsynligvis bygget kort efter 1536, da en mønt dateret 1534-36 blev fundet på stedet. Da der også blev fundet keramiske genstande der mindede om andre fund, antager arkæologerne at kulturlaget daterer tilbage til det sene 1400-tal. Yderligere blev huset fundet på adressen Fabersvej 10 som ikke er en af de tætteste på stranden, og vanen dengang var at bygge fra vandet og indad.
Omkring dette tidspunkt vides det også at byen havde penge nok til at bygge en kirke og ansætte en præst. Det krævede betydelige midler, og den generelle opfattelse er således at overgangen fra sæsonfiskeri til helårsfiskeri samt bebyggelsen af området skete i årene omkring 1500. Rådhuset har sat 1488 som det "officielle" år for Gillelejes grundlæggelse for at gøre jubilæer nemmere. Kirken blev indviet i 1538 af den nyligt indsatte præst Hans Lauridtzen.
I 1588 lavede lensmanden på Kronborg en liste over de skatter fiskerne skulle betale. Det var en halv til en hel tønde torsk. Fra denne liste kan det ses hvem nogle af de tidligste beboere var. Der er omkring 70 navne på listen, hvor et navn er analogt til et hus - sikkert omkring 500 beboere i alt. Efternavnene Lauritsen, Rasmussen, Jensen og Skomager var de mest almindelige, og selvom vi ikke kan slutte meget ud fra det, på grund af at normen var at bruge patronymer, kan det alligevel ses hvilke fornavne navne der var almindelige på disse fiskeres fædres tid.
Udover fiskeri gav skatterne også befolkningen lov til at dyrke diverse afgrøder, såsom hvede, syd for byen. Der var også en græsgang med få køer og får. Det meste af byen var øst for en bæk der kom fra Søborg (ironisk nok er søen drænet og borgen en ruin) mod syd og mødte havet lige øst for stejlepladsen.
Desværre gjorde mange tilflyttere det svært af fange nok, og adskillige familier kunne ikke fange nok til både at leve og betale skatter. I 1632 var der kun 18 familier tilbage. Dette stabiliserede forholdende noget, og i 1682 var der omkring 30 igen ifølge Christian V's arkiver. Et nyt problem var nu drivesandet, der dækkede både og net, og forsinkede arbejdet. Flere huse i den østlige del blev ligefrem forladt efter gradvis at være blevet begravet under klitter.
Syd for byen var den lokale herregård, Nellerupgård, hjem for Carl Christian Lembach og Catrine Marie Milan (en efterkommer af Gabriel Milan, som var guvernør over Dansk Vestindien i en periode) i slutningen af 1700-tallet. De ejede det meste af landet i området, særligt efter at have overtaget "deres" dele af de fælles græsgange, hvorefter de almindelige borgere kunne få de yderste områder.
Byen udvidede sig en del igennem 1810'erne og 20'erne, og mange huse blev bygget i de østlige dele af byen som en gang blev forladt. En rigtig havn blev bygget i 1873, hvor stejlepladsen havde været. Dette betød større skibe og derved mere arbejde, hvilket tiltrak flere indbyggere. I 1890 var der 865 husholdninger i Gilleleje, 112 af dem var fiskere.
Den ydre havn blev færdiggjort i 1902, og Gilleleje fortsatte med at trives på fiskere indtil 1940 da tyskerne besatte Danmark. Som mange andre danskere på den tid, var Gillelejerne mod besættelsen og hjalp jøderne, blandt andet ved at gemme dem på kirkeloftet. Den 2. oktober, 1943, da Gestapo ville fange de resterende danske jøder, var det blevet planlagt at sejle dem som gemte sig i Gilleleje til Sverige i kuttere. Efter at de havde gemt sig i adskillige dage på loftet, blev Gestapo orienteret af en informant, og alle 75 blev fanget på nær en ung dreng som gemte sig bag en gravsten. Ifølge de gamle i byen var præsten så chokeret over situationen at han aldrig rigtig blev normal igen. Dette er den største "fangst" Gestapo nåede at få i Danmark.
Efter besættelsen er der blevet opsat flere mindesmærker omkring i byen, både til minde om jøderne, men også de fiskere der mistede livet til søminer. Drengen der undslap har senere besøgt byen og udtrykt sin tak.
De østlige områder, kaldet Stæremosen, der oprindelig blev brugt som græsgange blev til industriområde efter krigen. Havnen er i øjeblikket den femtestørste fiskerihavn i Danmark.
Bibliografi
- Johannes Steenstrup, De Danske Stednavne (1918)
- Palle Lauring, Her Skete Det 1: Sjælland (1969)
- Diverse, Gilleleje: 1488 - 1988 (1988)
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
