Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Gentofte Kommune

Fakta
Rådhus Charlottenlund
Areal 25,54 km²
Indbyggere 68.991 (pr. 1. januar 2005)
Borgmester Hans Toft (siden 1993)
Websted www.gentofte.dk

Gentofte Kommune indeholder bl.a. områderne:

Prøv også at se på folkebibliotekerne i Gentofte - Gentofte Bibliotekerne

Table of contents
1 Historie
2 Erhverv
3 Politik

Historie

De fleste bydele i Gentofte Kommune har navn efter de gamle landsbyer, der lå i området siden middelalderen og tidligere. Kommunens ældste bebyggelse er Gentofte Kirke, som menes af være opført i slutningen af 1100-tallet, hvor kirkebyggeriet i Danmark var præget af stor aktivitet. Gentofte landsby har sandsynligvis eksisteret siden vikingetiden, hvorfra der stammer mange stednavne med endelsen -toft. Også Ordrup, Vangede og Jægersborg (tidl. Ibstrup) har været landsbyer langt tilbage i historien.

I løbet af 1600-tallet blev både Charlottenlund Skov og Dyrehaven populære udflugstmål for Københavns indbyggere. Som mange andre af datidens hellige kilder tiltrak Kirsten Piils kilde i Dyrehaven mange valfartende, som håbede på at kildens vand ville helbrede sygdomme og skavanker. I Charlottenlund Skov (oprindelig kaldt "Dyrehaven ved Ibstrup") fandtes der siden 1660'erne kongeligt privilegerede værtshuse, som var mål for mange københavneres lystture i 1600- og 1700-tallet.

I 1700- og 1800-tallet byggedes kongelige småslotte og adelige lyststeder som Jægersborg Slot, Charlottenlund Slot, Bernstorff Slot og Emiliekilde. Den kongelige og adelige tilstedeværelse gjorde området attraktivt for velbeslåede københavnere, som anlagde mange landsteder og sommerresidenser. Efterhånden udviklede området sig til forstadskvarterer, godt hjulpet på vej af jernbaneforbindelserne til det indre København.

Erhverv

Gentofte Kommune består langt overvejende af beboelseskvarterer, hvor mange beboere har deres erhverv i København. Detailhandel er koncentreret omkring bydelenes hovedgader: Gentoftegade, Jægersborg Allé, Ordrupvej, Strandvejen i Hellerup, samt Vangede Torv. Områdets bebygningsgrad har ikke levnet plads til større indkøbscentre, bortset fra området ved Nybrovej og Lyngbyvejen, hvor Ikea og andre større forretningskæder har afdelinger.

Kommunens bebygningsgrad har ligeledes vanskeliggjort større industri. De største produktionsvirksomheder har i nyere tid været medicinalvirksomheden Nordisk Gentofte, som ved fusion med Novo i 1989 dannede Novo Nordisk. Tuborg havde i mange år bryggeri i Hellerup, men produktionen flyttede i 1996, og det gamle bryggeriområde er ved at blive omdannet til kontor- og boligområde.

Politik

Siden 1934 har Gentoftes borgmestre været konservative. Partipolitisk er De Konservative det største parti i Gentofte, og partiet har i årtier haft et solidt flertal i kommunalbestyrelsen sammen med Venstre.

Siden midten af 1990'erne har Gentofte Kommune tiltrukket sig mediebevågenhed i forbindelse med at kommunalbestyrelsen gennem flere år ikke har ønsket at huse flygtninge i samme omfang som Storkøbenhavns øvrige kommuner. Som årsager dertil har Gentoftes borgmester Hans Toft fremhævet, at Gentofte ikke råder over socialt boligbyggeri i samme omfang som andre kommuner, samt at kommunens høje bebygningsgrad gør det vanskeligt at finde arealer til at bygge flygtningeboliger. Kommunen begyndte i 2004 at opføre flygtningeboliger på et omdiskuteret areal midt i forgreningen mellem Lyngby- og Helsingørmotorvejene, hvor også jernbanen mod Hillerød løber, og hvor den samlede trafikstøj er markant.

Uddannelsespolitisk har Gentofte Kommune tiltrukket opmærksomhed efter Hellerup Skoles ombygning i 2002, hvor både skolelokaler og pædagogisk linje blev omlagt efter nye og hidtil uprøvede idéer, formuleret i SKUB-projektet.


Kommuner i Københavns Amt
Albertslund | Ballerup | Brøndby | Dragør | Gentofte | Gladsaxe | Glostrup | Herlev | Hvidovre | Høje-Taastrup | Ishøj | Ledøje-Smørum | Lyngby-Taarbæk | Rødovre | Rødovre | Tårnby | Vallensbæk | Værløse



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.