Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Flemming OppfeldtFlemming Oppfeldt, redaktør, selvstændig erhvervsdrivende.Folketingsmedlem valgt for Venstre for Storstrøms Amtskreds 21.sept. 1994-11. marts 1998 og for Københavns Amtskreds fra 20. nov. 2001. Den 19. oktober 2004 udtrådte han af Venstres folketingsgruppe pga. anklager om pædofili. Folketinget vedtog samme dag at ophæve hans parlamentariske immunitet hvorefter han blev anholdt og senere varetægtsfængslet for 13 dage af Københavns byret. Flemming Oppfeldt nægter sig skyldig i anklagerne mod ham. Født 5. april 1956 i Roskilde, søn af K.V. Oppfeldt og Britta Oppfeldt. Realeksamen 1973, HF Birkerød Statsskole 1975. Redaktør, stiftede Farum Nyt 1976 samt Værløse Nyt og Allerød Tirsdag 1990. Fusionerede virksomhederne til Furesøens Mediecenter A/S, som i dag udgiver Farum Avis, Værløse Nyt og Birkerød Avis. Etablerede 1981 det lille kommunikationsværksted Ansats Reklame. Etablerede detailbutikken Alverdens Vine, Farum Bytorv 1995 og Alverdens Vine, Birkerød Hovedgade samt vingrossistvirksomheden Niche Vine i/s 1999. Medlem af Farum Byråd 1986-2001. Har siddet i næsten alle udvalg og været formand for socialudvalget, erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, indvandrerudvalget og sprogskolen. Borgmester i Farum Kommune 1992-93, mens Peter Brixtofte var skatteminister. Formand for skole- og fritidshjemsudvalget 1997-2001. Medlem og amtsformand for VU 1972, næstformand for VU 1978, landsformand 1980-83. Medlem af Venstres hovedbestyrelse 1978-83. Næstformand for DUF 1983-85. Formand for DUIU 1983-85. Medlem af Folketingets socialudvalg, arbejdsmarkedsudvalg og boligudvalg 1994-98. Arbejdsmarkedsordfører 1998. Landsformand for Europa 2000 indtil 20. oktober 2004. Partiets kandidat i Næstvedkredsen 1986-99 og i Lyngbykredsen 2001-04.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |