Fenol

Fenol kan fremstilles på flere forskellige måder, bl.a. ved delvis iltning af benzen. Stoffet findes i veddet på træagtige planter, som er blevet såret, og det er af samme grund i trætjære, og det indgår som et vigtigt led i konserveringsprocessen ved røgning af madvarer. Fenol indgår som element i opbygningen af lignin, der er det af de vigtige stoffer i ved, som giver træ dets trykstyrke.

Selv om fenol mangler en karboxylgruppe (-COOH), optræder det som en svag syre, for fenolmolekylet har en tendens til at fraspalte H⁺ionen fra hydroxylgruppen.

Fenol har antiseptisk virkning og blev brugt af Joseph Lister i hans banebrydende arbejde med antiseptisk kirurgi, selv om hudirritation fremkaldt af vedvarende påvirkning fra fenol til sidst førte til, at man ændrede teknikken.

Det bruges til desinfektion og ved fremstilling af medicin, bekæmpelsesmidler og syntetiske harpikser. Bakelit, der var ét af de første harpikser, man fremstillede kunstigt, er et polymeriseringsprodukt af fenol og formaldehyd.

Hvis man udsætter huden for koncentreret fenol, fremkalder det ætsninger. Trods det bruges stoffet i plastickirurgi som en eksfoliant, der fjerner lag af død hud.

Mange af de fanger, der var indlagt på hospitalet i kz-lejren Auschwitz, blev dræbt ved injektion af fenol direkte i hjertet.

Dr. John H. Kellogg, som senere blev én af grundlæggerne af firmaet Kelloggs, foreslog brugen af "ren karbolsyre på kvinders clitoris for at forhindre børns onani" i bogen "Plain facts for old and young", 1877.

Se også

• fenoler

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.