Faste

Hos muslimerne falder fasten en gang om året og kaldes ramadanen. Man faster fra solen går op til den går ned. Altså i dagtimerne - og her må man ikke drikke, spise, ryge eller have sex. Efter solnedgang er man frit stillet. Der er alligevel nogle der er undtaget disse strenge regler/traditioner. nemlig; børn, syge, ældre, rejsende, mænd i krig. Under fasten er der ofte oplæsninger af Koranen. efter de 30 dage er gået afsluttes fasten med en stor fest, eid-festen. Fasten er en aktualisering af Muhammeds modtagelse af Koranen, og dogmet med, at Allah er meget større en alt. Man faster fordi man vil underkaste sig gunden og vise lydighed og religiøsitet over for Allah.

Katolikkerne har også årligt fastsatte fastedage hvor de kun bør indtage et måltid mad. Karnevallet markerer begyndelsen på fasten (af middelalderlatin carne = "kød" + vale = "fjernelse").

Mormonerne har en månedlig fastedag (normalt den første søndag i måneden). Mormonerne opfordres til at give et pengebeløb svarende til det man har sparet (eller mere) ved ikke at spise som fasteoffer. Disse penge benyttes så til at hjælpe fattige.

Før kirurgiske operationer er der fasteregler for at undgå opkastning under bedøvelsen, det mest almindelige er 6 timers faste for fast føde og 2 timer for tynde væsker for personer over 4 år.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.