Ramadan

Ved at faste aktualiserer man Koranens åbenbaring, idet ramadan er månededen for Koranens åbenbaring.

Ramadanen strækker sig over 30 dage uden mad, drikke, røg og seksuelt samkvem i dagtimerne. Om natten er de nævnte ting tilladt, fordi Allah ønsker at gøre det let for mennesket. Nogle muslimer tager forbudet mere bogstaveligt end andre. F.eks er der nogle muslimer der mener at man end ikke må synke sit spyt.

Undtaget fastereglerne: børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre og mænd i krig. Syge eller rejsende skal faste et ligeså stort antal dage på et andet tidspunkt, eller man kan som syg i stedet bespise en fattig.

I løbet af ramadanen betales en form for skat (zakat al Fitr), nemlig et beløb til velgørenhed, så fattige også kan få råd til en hæderlig Eid-fest. Under fasten foregår oplæsning af Koranen. Fastemåneden afsluttes med en eid-fest.

Blandt andre formål med fasten kan nævnes, at man ved ved at faste erfarer sultfølelsen hos de fattige, og at rig og fattig sættes på samme trin. Nogle opfatter fasten som en prøve på lydighed og udholdenhed overfor Gud (fysisk, moralsk og åndelig disciplin), og mener, at fasten styrker kraft og modstand i mennesket, idet der ved overvindelse af legemet sker en opløftelse af ånden. Fasten kan også opfattes som en tak til Gud for hans ledelse og barmhjertighed og en fornægtelse af sig selv, hvor man bortviser det, som er grundlag for umoral, og gør fordring på højere værdier, dvs. de åndelige værdier. Altså er fasten både en fysisk, moralsk og åndelig disiplin.

Ramadan følger månen ligesom de øvrige måneder i den islamiske kalender. Der er derfor ikke taget højde for det astronomiske år, hvorfor ramadanen falder knap 2 uger tidligere for hvert år:

• 2004 : 15 Oktober - 14 November.
• 2005 : 4 Oktober - 2 November.
• 2006 : 23 September - 22 October.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.