Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Fælles source

Fælles source, eller jordet source, er navnet på et forstærkertrin, baseret på en Felteffekttransistor. Navnet skyldes at transistorens source-tilledning (for så vidt angår vekselstrømme, dvs. signaler) står i forbindelse med den ene "side" af både forstærkerens indgang og udgang.

Fælles source-trinnet er inverterende (dvs. leverer et udgangssignal der er i modfase i forhold til indgangssignalet), og kan have en i teorien ubegrænset stor indgangsimpedans — i praksis fra 1 til 10 millioner ohm. Spændingsforstærkningen er til gengæld ikke særlig stor, typisk mellem 1 og 20 gange (0-26 decibel). Udgangsimpedansen er typisk af størrelsesordenen nogle få kiloohm.

Sådan virker fælles source-trinnet

Til højre ses diagrammet for et fælles source-trin: Transistorens gate bibringes en vis spænding, der fastsættes af spændingsdeleren bestående af modstandene og . Hvis man indretter trinnet til at arbejde med 0 volt på gaten, kan man helt udelade og bruge en meget stor værdi for — fordelen ved dette er at man kan opnå en tilsvarende stor indgangsimpedans.

Gatespændingen er en kende lavere end spændingen på source-ledningen, sådan at transistoren lader en vis strøm, kaldet hovedstrømmen, passere genmem drain og source. Denne strøm medfører et vist spændingsfald over drainmodstanden og sourcemodstanden — spændingsfaldet over sidstnævnte fastlægger samtidig spændingen ved transistorens source. Afkoblingskondensatoren begrænser modkoblingen i trinnet ved at begrænse små, hurtige udsving i spændingen over som en følge af det signal, trinnet behandler. Til gengæld vil mere langsigtede ændringer i hovedstrømmen resultere i en ændring i sourcespændingen som vil søge at bringe transisorens strømme og spændinger tilbage mod det oprindelige arbejdspunkt.

Det signal der skal forstærkes, føres ind gennem kondensatoren , kaldet indgangskondensatoren — denne kondensator nødvendiggøres af at jævnspændingen fra signalkilden (her vist med diagramsymbolet for en tonegenerator) næsten altid har en anden jævnspænding (f.eks. 0 volt) end den der skal være på transistorens gate. Signalet vil medføre små variationer i gatens spændinger, og derfor også i hovedstrømmen gennem transistoren. Ændringerne i hovedstrømmen medfører tilsvarende, men noget større ændringer i spændingen over drainmodstanden , hvorfra udgangssignalet tages ud gennem udgangskondensatoren

Egenskaber

Hvis gatespændingen stiger som en følge af et stigende indgangssignal, vil hovedstrømmen samtidig stige: Dette skaber et stigende spændingsfald over , og da denne er tilsluttet en fast jævnspænding, vil spændingen der hvor den er forbundet med ugangen, falde; forstærkeren er altså inverterende, og udgangssignalet vil være i modfase i forhold til indgangssignalet.

Indgangsimpedans

Da der ikke går nogen strøm i transistorens gate, afhænger indgangsimpedansen alene af den eller de modstande der står i forbindelse med indgangen: .
Er udeladt (fordi trinnet arbejder med en gatespænding på 0 volt), er indgangsimpedansen lig med den tilbageværende modstand . Dette kan føre til meget store indgangsimpedanser, idét sådan en "enlig" gatemodstand ikke skal trække nogen strøm, og derfor uden problemer kan være på flere megaohm.

Udgangsimpedans

Udgangsimpedansen afhænger af drainmodstanden samt af "udgangs-admittansen" i transistorens drain, , idet
Udgangsimpedansen er for et forstærkertrin bygget med en småsignal-transistor af størrelsesordenen nogle få kiloohm.

Forstærkning

Spændingsforstærkningen afhænger bl.a. af den belastning ( på diagrammet) som udgangen skal drive. Hvis man har sat modkoblingen ud af kraft vha. , bliver udgangssignalet typisk en snes gange så stort som indgangssignalet. Mere præcist gælder at , hvor er transistorens stejlhed.

Lader man trinnet "modkoble sig selv" ved at udelade , bliver forstærkningen noget mindre, med et udgangssignal der blot er nogle få gange større end indgangssignalet. Der gælder at , hvor er transistorens stejlhed.
Er belastningen samtidig så stor at den ikke spiller nogen praktisk rolle, kan man beregne forstærkningen approksimativt på denne måde:

I alle de nævnte formler repræsenterer symbolet beregningen for parallelkobling af modstande/impedanser.

Nedre grænsefrekvens

Skillekondensatorerne i ind- og udgang har den bivirkning at de sætte en nedre grænse for frekvenserne i de signaler trinnet kan bearbejde. Disse kondensatorer virker i samspil med ind- og udgangsimpedanserne samt den signalkilde hhv. belastning der tilsluttes, som et højpasled. Derfor skal disse kondensatorer have så tilpas store værdier, at denne nedre grænsefrekvens ikke får nogen praktisk betydning for anvendelsen af forstærkertrinnet.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.